Fra  Cdn-friends-icej.ca/
Ved Jan Willem van der Hoeven.
(Som pdf-fil til udskrift  her )
Reprise.

Jesus blev af sine disciple spurgt, om Han ville genoprette Riget for Israel på det tidspunkt, hvortil Han svarede:

"Mens de nu var sammen, spurgte de ham: »Herre, er det nu, du vil genoprette Riget for Israel?« Han svarede: »Det er ikke jeres sag at kende tider eller timer, som Faderen har fastsat af egen magt. Men I skal få kraft, når Helligånden kommer over jer, og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende.«  ApG 1,6-8.

Jesu svar indebar, at selv om det gunstige tidspunkt for Israel var i det øjeblik med hensyn til at række det til ikke-Jøder, ville der blive en særskilt tid, hvor Gud ville genoprette "Riget for Israel." Denne sandhed bliver klart lært i hele Skriften. Når fylden af ikke-Jøder er gået ind i Guds rige, vil Han igen give sit gamle folk, Jøderne, en ny tid med nåde og gunst. 

Der er en række vers i Det nye Testamente som yderligere formulerer dette princip. Peter talte til Jøderne, og sagde:

"...så skal de tider komme fra Herren, da vi kan ånde frit, og han skal sende den Salvede, som forud var bestemt for jer, og det er Jesus; han skal bo i himlen, indtil de tider kommer, da alt det genoprettes, som Gud fra fordums tid har forkyndt gennem  sine hellige profeters  mund."  ApG 3,20-21.

Senere i Apostlenes Gerninger siger Jakob: 
"Da de tav, tog Jakob ordet og sagde: »Brødre, hør på mig! Simeon har fortalt, hvordan Gud allerede har sørget for at skaffe sig et folk af hedninger for sit navn. Og det stemmer overens med  profeternes ord,  sådan som der står skrevet: ›Derefter vender jeg tilbage og  genopbygger Davids faldne hytte (tabernacle,KJ); jeg genopbygger det, der er revet ned, og genrejser den."  ApG 15,13-16.

Det fremgår klart af disse vers, at Gud før "genoprettelsen af Riget for Israel" og genopbyggelsen af "Davids faldne hytte", ville vende sig i nåde til ikke-Jøder og ud af dem kalde et folk for Hans navn. Efter dette lover Gud at vende tilbage og genopbygge Davids faldne hytte. 

Dette falder sammen med to andre passager, som udtaler, at når fylden af ikke-Jøder er gået ind, gendannes Jerusalem igen til Jødisk suverænitet. 

"...og Jerusalem skal nedtrampes af hedninger, indtil hedningernes tider er til ende."  Luk 21,24.

I Romerbrevet 11: 25-26 siger Paulus:
" Brødre, for at I ikke skal stole på jeres egen klogskab , vil jeg have, at I skal kende denne hemmelighed: Der hviler forhærdelse over en del af Israel, indtil hedningerne fuldtalligt kommer ind; så skal hele Israel frelses - som der står skrevet: Befrieren skal komme fra Zion. han fjerner ugudelighed fra Jakob."  Rom 1,25-26.

Her er det samme punkt fremhævet: fuldførelsen af Guds formål med ikke-Jøder markerer starten på Hans fornyede nåde til Israels folk. Når ikke-Jødernes tid er opfyldt, efter at ikke-Jødernes fylde er gået ind i Riget, vil hele Israel blive frelst -  "så skal de tider komme fra Herren, da vi kan ånde frit"  ApG 3,19. 

Dette siger det samme som de mange Gammel-Testamentlige passager, der klart henviser til Guds evige formål for Hans gamle folk - evige løfter, der vil blive opfyldt for dem, ikke blot på en midlertidig måde, som hvis de kun var Guds eksempler fra oldtiden til "Kirkens Tidsalder", men opfyldt  praktisk , bogstaveligt  og  fuldstændigt.  

Paulus underviser i kapitel 9, 10 og 11 i Romerbrevet grundlæggende i de samme principper vedrørende det Jødiske folk: 

"Jeg spørger nu: Har Gud da forkastet sit folk? Aldeles ikke! Jeg er jo selv israelit, af Abrahams slægt, af Benjamins stamme."  Rom 11,1.

Det er helt åbenlyst Guds plan at modtage dem igen i barmhjertighed: 

"For sine nådegaver og sit kald fortryder Gud ikke."  Rom 11:29. 

Der er mange profetier i Det gamle Testamente, som endnu ikke er gået i opfyldelse, og helt ærligt ikke kan forklares som være blevet åndeligt opfyldt gennem Kristi første komme. Det nye Testamente har også klare henvisninger til profetier, der endnu skal opfyldes. Kun på baggrund af disse vers i Det nye Testamente giver de endnu uopfyldte Profetier i Det gamle Testamente mening. For eksempel sagde Simeon ved Jesu fødsel: 

"For mine øjne har set din frelse, som du har beredt for alle folk: Et lys til åbenbaring for hedninger og en herlighed for dit folk Israel. Hans far og mor undrede sig over det, der blev sagt om ham. Og Simeon velsignede dem og sagde til Maria, hans mor: »Se, dette barn er bestemt til fald og oprejsning for mange i Israel og til at være et tegn, som modsiges."  Luk 2:30-34.

Det bør være klart ud fra sådanne vers, at Jesus først ville være et lys for ikke-Jøder og bevirke fald for mange i Hans eget folk, men bagefter ville Han blive Israels herlighed og forårsage genopstigning for mange i Israel. Således fremhæver Det nye Testamentes løfter, at al den herlighed, Gud har lovet Israel gennem profeterne, faktisk vil blive åbenbaret i de sidste dage:

- Ulven skal bo sammen med lammet, panteren ligge sammen med kiddet; kalv og ungløve græsse sammen, en lille dreng vogter dem. Esaj 11:6.

- Han skal skifte ret mellem folkeslagene, fælde dom blandt talrige folk. De skal smede deres sværd om til plovjern og deres spyd til vingårdsknive. Folk skal ikke løfte sværd mod folk, og de skal ikke mere oplæres til krig. Esaj 2:4. 

-Talrige folk skal drage af sted og sige: »Kom, lad os drage op til Herrens bjerg, til Jakobs Guds hus; han skal vise os sine veje, og vi vil gå på hans stier. For belæringen udgår fra Zion og Herrens ord fra Jerusalem.« Esaj 2:3. 

- »Jeg har indsat min konge på Zion, mit hellige bjerg!« Salme 2:6. 

- På den dag skal Isajs rodskud stå som et banner for folkeslagene; til Ham skal folkene søge, og Hans bolig skal være herlighed. På den dag løfter Herren atter sin hånd for at genvinde den rest af sit folk, der er tilbage i Assyrien og Egypten, Patros, Nubien og Elam, Sinear, Hamat og havets fjerne øer. Han rejser et banner for folkene, Han samler Israels fordrevne og bringer Judas spredte tilbage fra de fire verdenshjørner. Esaj 11:10-12. 

- Ingen volder ondt eller ødelæggelse på hele mit hellige bjerg; for landet er fyldt med kundskab om Herren, som vandet dækker havets bund. Esaj 11:9.

- Et lys til åbenbaring for hedninger og en herlighed for dit folk Israel. Luk 2,32. 
Disse er blot nogle få af de profetier, som endnu ikke er opfyldt, men er lovet af Gud. Som Jesus sagde: 

"Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven  eller profeterne . Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde. Sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket."  Matt 5,17-18.

Dette understreger, at alt, hvad profeterne forudsagde, bliver opfyldt og ikke kun de mere bekvemme dele af det. Jesus selv siger, at Han vil sørge for, at alle profetierne vil komme til at finde sted, før end nogen af Guds ord vil blive fjernet. Dette omfatter de profetier, som ikke blev opfyldt ved Jesu første komme. 

Det er derfor rigtigt, på baggrund af disse klare passager fra Det nye Testamente, at forvente en ordret opfyldelse af alt, som er blevet lovet gennem Israels profeter vedrørende Israels fremtid.

"Og betød deres fald rigdom for verden og deres nederlag rigdom for hedningerne, hvor meget mere vil det så ikke betyde, når de kommer fuldtalligt ind. Men til jer hedninger vil jeg sige: Jeg sætter netop min tjeneste som hedningeapostel højt, om jeg dog kunne ægge mine landsmænd til misundelse og frelse nogle af dem. For har det ført til forligelse for verden, at de blev forkastet, kan det så være andet end liv af døde, at de bliver modtaget?"  Rom 11,12-15.

Hvilken vidunderlig tid at leve i! 

At erkende denne sandhed bringer apostelen Paulus stor glæde. Vi ikke-Jøder kan også deltage i denne glæde, for i Kristus får vi lov til sammen med Israel at arve alle de bibelske løfter, der endnu skal opfyldes. 

"For alle Guds løfter har fået deres ja i ham. Derfor siger vi også ved ham vort amen, Gud til ære."  2 Kor 1,20. 

Ikke for ingenting lærte Kristus os at bede:  "...komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden;" 

Det er vanskeligt at se, hvordan Kristi første komme kunne have opfyldt alle de løfter, der klart er blevet fremsat af Gud. Profeterne forudsagde, at der ville blive en dag på jorden under Messiass herredømme i Jerusalem med Hans nation, da: 

1) Alle krige ville ophøre. 
2) Hver mand ville leve "under sit eget figentræ i lighed og retfærdighed. 
3) Barnet ville lege med slangen, så der vil være harmoni mellem menneskeheden og den animalske verden (ikke flere drab på hvaler). 
4) Naturen ville genetableres fuldt ud; træerne vil "klappe i deres hænder" og Det Døde Hav vil blive lifligt. 

Det Jødiske folk ved, at dette vil være frugterne af den kommende Messias, og finder det dermed vanskeligt at tro, at Han allerede er kommet, siden disse ting naturligvis endnu ikke er opfyldt. Vi mener naturligvis, at Messias er kommet én gang; og vi tilslutter os Paulus' i jubel over genoprettelsen af Israel, for vi ved, at det signalerer opfyldelsen af alle profetierne og tilbagekomsten af Messias:

"For Herren genopbygger Zion, han viser sig i sin herlighed."  Salm 102,17.

"For Gud har indesluttet alle i ulydighed for at vise alle barmhjertighed. O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige er hans domme, og hvor usporlige hans veje! For »hvem kender Herrens tanker, eller hvem kan være hans rådgiver? Hvem har givet ham noget først, så han må gøre gengæld?« Thi fra ham og ved ham og til ham er alle ting. Ham være ære til evig tid! Amen."  Rom 11,32-36.

Bill Clinton: Israel tilbød Palæstinenserne Tempelbjerget i år 2000.

Fra Endtimeheadlines.org/
1. maj 2014. 

I en tale i onsdags på "Georgetown University" i Virginia, hvor han har lovet at holde en række foredrag, sagde den tidligere Amerikanske Præsident, Bill Clinton, at Palæstinenserne blev tilbudt Tempelbjerget på topmødet i Camp David i år 2000, men at aftalen faldt igennem på grund af en strimmel jord nær Vestmuren. 

Clinton talte om en lang række indenlandske emner, men rørte også ved de udenrigspolitiske udfordringer, som hans administration var stødt på — først og fremmest den Israelsk-Palæstinensiske konflikt og topmødet i år 2000, hvor han var mægler mellem daværende Premierminister, Ehud Barak, og den afdøde leder af Den Palæstinensiske Myndighed, Yasser Arafat.

https://www.timesofisrael.com/bill-clinton-palestinians-were-offered-temple-mount-in-2000/ 

Forvent ikke, at PLO-leder Abbas skal underskrive noget.

Fra News that matters.
19. februar 2014. 

Premierminister Ehud Olmert mødtes 36 gange med PA Præsident Mahmoud Abbas og kunne ikke nå til enighed med ham. 

Det er Shlomo Avineri's ord. Han er forfatter og professor i statskundskab ved det Hebraiske Universitet i Jerusalem, og har også haft tjeneste som Generaldirektør for Israels Udenrigsministerium. 

Olmert var parat til at gå videre end nogen anden Israelsk leder for at opfylde Palæstinensernes krav, men da Olmert foreslog, at Abbas skulle underskrive et dokument, der indeholdt de Israelske indrømmelser, afslog han det. 

Det er præcis det samme som det, der skete i 1995 i samtalerne med Abbas ved Yossi Beilin. Der blev aldrig nogen Beilin/Abbas-aftale. Der var kun et papir, der udstak de Israelske indrømmelser. 

Abbas vil snakke så længe forhandlingerne er designet til at føre Israel til at gøre flere og flere indrømmelser. Så vil han få forhandlingerne til at gå i stå, så de kan blive genstartet i fremtiden "der, hvor de slap", med alle de tidligere Israelske indrømmelser inkluderet, og ingen indrømmelser fremsat fra den Palæstinensiske side. 

Source: The Ha'aretz 

Kommentar: 
Hvis den nuværende konflikt handlede om land, ville der have været fred for længe siden. I 1991 tilbød Israel at give PLO 96 procent af Judæa og Samaria og endda kontrol over Østjerusalem. PLO-leder Yasser Arafat valgte at fortsætte med Jihad i et forsøg på at ødelægge staten Israel. Mere end 1.000 Jøder blev brutalt myrdet under den Anden Intifada. 

For PLO kan der ikke være nogen anden "gud" end "allah". Der kan ikke eksistere en Jødisk stat i Mellemøsten, og alle Jøder skal underordne sig budskaberne fra Muhammed. Dette er grunden til den fortsatte Jihad mod staten Israel. 

Ideologien bag denne voldelige religiøse dagsorden findes i Koranen. Koranen nægter også, at Gud har en Søn, der er ligeså meget Gud som Ham selv. 

Det gør Islam til en fæstning for den kommende Antikrist - en lovløs mand, der vil tilbyde at opfylde den plan, der blev lagt i de dybeste dele af afgrunden: En total ødelæggelse af det Jødiske hjemland og udryddelse af al Bibelsk Kristendom. 

Vær vis. Afvis og afslør denne ondskab.

Oprørene imod diktaturet i de muslimske lande har fået den vestlige verden til at forvente, at der nu vil blive demokratiske tilstande i mange af de berørte lande.Det gælder bl.a. Tunesien, og Egypten (hvor vi i nyhedsmedierne har fulgt de ugelange demonstrationer med "begejstring"). Men også Algier, Bahrein, Jordan, Libanon, Libyen, Yemen, og nu også Iran er berørt af folkets protester.

Af Hans Kristian Neerskov
Præst, forfatter.

Men hvor naive kan vi være i vore vestlige kulturer? For det første ved vi fra historien, at demo-krati (græsk: "folke-styre") tager meget lang tid at gennemføre. For det andet viser historien os, at diktaturer meget lettere og hurtigere kan gennemføres. Det vidner både tidligere og nuværende realiteter om. 
Da Shahen af Persien (Iran i dag) var langt på vej til at indføre demokrati i landet, blev han væltet af den revolutionære Khromeni, som ved en "kassettebånds-revolution" fra Frankrig pludse­lig overtog magten i landet i 1979. Det er nu et af verdens værste diktaturer, der i dag er en trussel imod ver­densfreden. 
Også Libanon var stærkt på vej til at blive demokratisk, men i 1975, da Sulay Frandjiye blev den nye leder, blev landet i løbet af det næste år et diktatur med indbyrdes borgerkrige indtil år 2000. Men et "demokratisk valg" i 2010 fortsætter nu i et stærkt diktatur. Det har allieret sig med Syrien og Iran i et ønske om at udslette Israel. 
Det seneste eksempel er Ukraine, der for seks år siden afholdt demokratiske valg, som nu er ved at drukne i diktaturets jerngreb. Demokratiske valg er første vej til demokrati, men historien viser, at de alt for ofte knuses af diktatoriske kræfter. Vi var alle overraskede, da der i Gaza i 2007 blev afholdt demokratiske valg, som førte til, at Hamas fik diktatorisk magt i Gaza. På Vestbredden er det nu det diktatoriske Fatah, som delvis har magten.
Selv i vort gamle Europa oplevede vi, at et demokratisk valg førte til et af de værste diktaturer i verdenshistorien, da den østrigsk fødte Adolf Hitler i 1933 blev udnævnt til "Rigskansler" og de følgende fem år indførte et diktatur i Tyskland, hvor modstandere blev likvideret. Dette endte med Anden Verdenskrig 1939 - 1945, som førte til oprettelsen af "United Nations" (FN) for at undgå, at dikta­torer kunne begynde en tredje verdenskrig.
Interessant er det at lægge mærke til, at de fleste af disse diktaturer havde og har jødeforfølgelse på deres program. Dette gælder i dag for Gaza, Iran, Libanon og Syrien. Tilsyneladende har Egyp­ten været garanti for freden i Mellemøsten, støttet økonomisk af USA, men nu ved ingen, hvad der vil ske. Jordan har også sluttet fred med Israel, men striden mellem de to lande er blevet forværret på det sidste. I virkeligheden burde man kalde Jordan for det nuværende "Palæstina", fordi FNs de­ling af det tilbageværende "Hellige Land" er en absurd deling, som intet har med de historiske prioriteringer at gøre; hvilket på længere sigt forværrer forholdene for freden i Mellemøsten.

Endetidens begivenheder

Meget tyder på, at vi nu lever i den eskatologiske tid, kaldet "De sidste Tider", som fortrinsvis er beskrevet i Daniels Bog og Johannes Åbenbaring, samt i andre af Bibelens bøger. Her læser vi i Daniels bog, kap. 9 om 70 års-uger, der er opdelt i først 62 uger og derefter 7 uger, samt en afslut­tende årsuge. Dette udlægger Anders Ova i sin nyligt udkomne bog "Den sidste profeti" således, at de første 69 uger er tiden fra den persiske konge Artaxexes dekret og til år 32 e. Kr., hvor Vor Herre Jesus Kristus blev korsfæstet - i den tid er der gået 69 årsuger - eller 173.880 dage efter den jødiske kalender. Derved når han frem til påsken i år 32 e.Kr., hvor Jesus blev korsfæstet. 
Den sidste årsuge handler så om tiden efter menighedens bortrykkelse indtil det store slag ved Hamageddon, beskrevet hos profeten Zakarias i 12. kapitel med afslutning i det 14. kap., hvor Gud opretter tusindårs­riget. De mellemliggende cirka 2.000 år er hedningernes tider og "den nytestamentelige menigheds" tid, men dette hører ikke med til de profetier, som er omtalt i Daniels bog. For disse profetier er Guds store plan med sit udvalgte folk, som primært drejer sig om Israels 12 stammer. Således skulle menighedens bortrykkelse ske i begyndelsen af den syv-årige periode.

Vi kristne har været så optaget af vor egen frelse, at vi ofte har misforstået Guds frelsesplan, som primært handler om hans ejendomsfolk: Israel! Stort set har vi ikke har forstået det eskato­logiske budskab. Men i "Tusindårsriget", hvor der vil være fred og fordragelighed på hele jorden, vil det endelig være jøderne, som er formidlere af Guds-pagten - måske sammen med den bortrykkede menighed? Jøderne kender de fleste sprog og kulturer i verden og vil så være formidlere af Fredsriget i disse tusinde år.
Forud for denne tid læser vi i kap. 9 i Johs. Åb om en hær, der skal gå over Eufratfloden, som er en hær på to gange tiusind titusinder, hvilket jo er 200.000.000 (200 mio.) mand. Den har ingen besvær med at forcere Eufratfloden, for der står: "Den sjette engel hældte sin skål ud over den store flod Eufrat, og den udtørredes for vand, så der blev banet en vej for kongerne fra solens opgang" (Johs.Åb. 16,12).
Skal denne profeti gå i opfyldelse, må Kina være med i denne store hær, som drager fra Solens opgangsland og til Mellemøsten. I den forbindelse er det interessant, at Kina og Rusland i 1950 indgik en 30-årig fredspagt, som aldrig fik nogen betydning, og det oplevede jeg, da jeg første gang besøgte Kina. Det var i 1980, inden der var åbnet for turisme til Kina fra den vestlige verden. Nu havde den kinesiske regering besluttet, at det skulle ske, og den første begyndelse var, at vi var 30 mennesker fra 17 lande, der blev inviteret på en "government-invitation" til Kina.
Da Danmark var det første land i verden, der anerkendte Mao-styret, måtte der være en dansker med på turen, og da jeg var hængt ud i det russiske regeringsblad for at være ideologisk fjende nummer ét af USSR, måtte jeg jo nødvendigvis være en ven af Kina! Derfor blev jeg udpeget som talsmand på gruppens vegne. 
Turen var en stor oplevelse, hvor vi var til adskillige "regerings-middage", og vi blev behandlet som små konger. På den tid hang der endnu et 12 meter højt billede af Stalin på Den himmelske freds Plads. 30 år efter freds­aftalen mellem Kina og USSR, og 27 år efter Stalins død og hans senere fjernelse i 1956 fra mausoleet på Den røde Plads i Moskva, blev hans legeme brændt og begravet ved Kremls mur! Det 12 meter høje billede var formodentlig kun dér for at genere USSR. 
Men tiderne skifter stadig, og Kina og det nuværende Rusland er ikke blot på talefod, men er blevet gode venner. En anden stærk fjende af Israel er det nuværende Iran - det gamle Persien, og hvis disse tre lande kan blive enige om det, er hæren på 200 mio. mand let at etablere for at angribe Israel, som profetierne i Bibelen åbenbarer det.

De sidste syv uger er fra staten Israels grundlæggelse i 1948, og indtil i dag. Så vil Gud gribe ind, (Zak. kap. 12:9-10 og kap.14:1-4), og tusindårsriget vil være en realitet med fred og harmo­ni i hele verden. Det første, vi kan vente i den eskatologiske åbenbaring, er altså Jesu snarlige gen­komst.

ISRAEL I ENDETIDEN  

I dag ser vi, at Israel mister det ene landområde efter det andet. Staten Israel søger hjælp fra FN, USA og EU. De prøver ved forlig med fjendtlige naboer at opnå fred med det resultat, at de bid for bid giver ?løftets land" fra sig for en højst tvivlsom fred. Hvor skal dette ende?

Der er vel ingen tvivl om, at Israel havde en speciel opgave på det gamle testamentes tid. Abraham regnes som jødernes stamfar. Han troede på Gud i modsætning til folk i andre lande, som tilbad forskellige afguder. Fordi Abraham troede på Gud blandt mange hedenske folkeslag, ville Gud på en speciel måde være med ham og velsigne ham. ¹

Men historien viser, at jødefolket ikke bestandig satte sin lid til Gud. De veg bort fra Gud og dyrkede fremmede guder. De overtrådte Guds bud og forskrifter og gjorde det, som var ondt i Herrens øjne. De måtte tage konsekvenserne af deres valg, akkurat sådan som vi må det. Løfterne, de havde fået, var tydelige. Hvis de hørte på Herren deres Guds røst og gjorde det, der var ret i Hans øjne, og gav agt på Hans bud og alle Hans forskrifter,... da ville Gud være med dem og beskytte dem. Hvis de i stedet valgte at gå deres egen vej, havde de ikke længere Guds beskyttelse. Sådan ser vi, at Guds løfter gennem hele Bibelen er bygget på betingelser. ²  Det hændte ofte, at Israels folk fulgte sine egne impulser, som gik på tværs af Guds retningslinier. Historien viser os, at hvis de ikke angrede deres synder og vendte om, blev de hurtigt okkuperet af fremmede herskere. De blev spredt blandt andre folkeslag, blandet med andre folkeslag, ranet og forfulgt. De måtte bære følgerne af deres egne handlinger. De måtte bære konsekvensen af, at de veg bort fra Guds vej, love og forskrifter.

Jøderne havde en offertjeneste. Hvis de havde syndet, skulle de selv tage et lydefrit lam, bekende sin synd og selv tage livet af dyret. Selvfølgelig kunne denne ceremoni i sig selv ikke frelse dem, der udførte handlingen, men ofringen skulle udføres i tro, idet de så frem til, at Jesus Kristus skulle komme og give Sit liv én gang for alle, sådan at ?enhver, som tror på Ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv." ³

SOM ET MENNESKE

Efter syndefaldet var menneskene egentlig fortabte, for Gud havde jo sagt, at  ?syndens løn er døden..." ⁴  Men Guddommen havde en redningsplan. Gud havde en sådan kærlighed til menneskene, at Han bestemte sig for at give Sin Søn den enbårne, sådan at han kunne frelse menneskene. Jesus Kristus var også villig til dette. Ja, han fornedrede Sig, og kom til denne jord i syndigt køds skikkelse. ⁵  Det var kun som menneske Han var i stand til at frelse os, for mennesket var faldet i synd, og den eneste måde at redde menneskene på var ved, at Skaberen/Ordet/Guds Søn blev menneske og levede et liv uden at synde. ⁴³  Det gjorde Jesus. Der står: ?Derfor måtte Han i ét og alt blive Sine brødre lig, for at Han i sin tjeneste for Gud kunne blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst til at sone folkets synder. Thi som den, der selv er blevet fristet og har lidt, kan han komme dem til hjælp, som fristes." Og videre: ?Thi vi har ikke en Ypperstepræst, som ikke kan have medlidenhed med vore skrøbeligheder, men En, som har været fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd. Lad os derfor med frimodighed træde frem for nådens trone for at få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid." ⁶

DE FORKASTEDE JESUS

Men hvordan var det, da Jesus kom her til jorden? Tog jødefolket imod Ham? Bibelen omtaler Jesu fødsel og liv på jorden sådan: ?Han kom til sit eget, og Hans egne to ikke imod Ham." ⁷

Ved hjælp af en lignelse fortæller Jesus, hvordan jødernes ledere bestemte sig for at dræbe Jesus. ⁸  I denne lignelse finder vi husbonden (Gud), sønnen (Jesus) og vingårdsmændene (Israels ledere, som vildledte folket). Da sønnen (Jesus) kom for at hente høsten, slog vingårdsmændene ham ihjel.

Det var jøderne, der stod bag Jesu død, og som råbte: ?Korsfæst Ham, korsfæst Ham!" ⁹  De forkastede Jesus som deres konge, idet de sagde: ?Vi har ingen anden konge end kejseren." ⁹  Det var dem, der sagde: ?Hans blod komme over os og vore børn!" ⁹  Sådan traf de jødiske ledere deres valg og drog folket med sig. De valgte Barabbas. Han, der var røver og morder, repræsenterede Satan. Kristus var Guds repræsentant. Det folk, som valgte Barabbas i stedet for Kristus, skulle i al fremtid lære Barabbas' grusomhed at kende. På grund af Israels folks valg siger Jesus:  ?Har I aldrig læst i skrifterne: 'Den sten, bygmestrene vragede, er blevet hovedhjørnesten. Fra Herren er dette kommet, underfuldt er det for vore øjne.' Derfor siger Jeg jer, at   Guds rige skal tages fra jer og gives til et folk, der bærer dets frugter. Og den, der falder på denne Sten, slår sig fordærvet; men den, som Stenen falder på, ham skal den knuse. Og da ypperstepræsterne og farisæerne hørte hans lignelser, forstod de, at det var dem, han talte om." ¹⁰  Jesus selv sagde, at det var jøderne (Israels ældste, der vildledte folket), der forkastede Jesus, og han lyver ikke.

Jøderne havde gennem Jesu liv set Guds kærlighed, godhed, retfærdighed og barmhjertighed. Nu vragede og ringeagtede de Frelseren. Blodet, der randt på Golgata, var det lod på vægtskålen, der forårsagede deres undergang som Guds udvalgte folk. Sådan vil det blive på den sidste store dag, da de, der forkaster Guds nåde, vil få deres dom. ³⁸

Lignelsen om vingården gælder derfor ikke bare jødefolket. Den har også et ord at sige til vor tids kirkeledere, præster, religionslærere og de, der er blevet kendt med Jesus Kristus og Bibelens sandheder. Jesu efterfølgere skal med glæde - ved Helligåndens hjælp - genspejle Kristi karakter i hverdagen. De skal ikke bare være ordets hørere, men også dets gørere. Hvis de ikke lever op til deres ansvar og kald, vil Gud vælge andre til at fuldføre Guds store plan med menneskeslægten.

I Daniels bog forudsagde engelen Gabriel, at et tidsrum på ?70 uger" eller 490 år var afmålt for jødefolket. ¹¹  Denne profeti skulle regnes fra den tid, da  ?ordet om Jerusalems genrejsning og opbyggelse udgik." ¹²  Ifølge historien og Ezras bog, kapitel 7 blev denne befaling givet under kong Artaxerxes' 7. regeringsår i år 457 f.Kr. Profetiens tidsperiode ender således i år 34 e.Kr. I begyndelsen af de 7 sidste år (den 70. uge), dvs. i år 27 e. Kr. skulle  ?en Salvet, en Fyrste, komme" . ¹²

Dette gik i opfyldelse, da Jesus blev døbt i Jordan. Midt i ugen skulle  ?slagtoffer og afgrødeoffer ophøre." ¹²  Det gik i opfyldelse, da Jesus døde på korset. Ved afslutningen af den 70. uge stadfæstede jøderne deres ?skæbne" som en nation, som Guds udvalgte folk, idet de stenede Stefanus og forfulgte de kristne, bl.a. ved Paulus. Dvs. ved afslutningen af de ?70 uger", år 34 e. Kr. ophørte jøderne at være Guds specielle folk fremfor andre nationer. Derfor siger Bibelen: ?Halvfjerdsindstyve uger er fastsat over dit folk..." ¹¹  Vi minder igen om Jesu egne ord til jødefolket:  ?Guds rige skal tages fra jer og gives til et folk, der bærer dets frugter." ¹⁰

Da Paulus blev omvendt og begyndte at fortælle jøderne om frelsen i Jesus Kristus,  ?blev de  (jøderne)  fulde af skinsyge og  modsagde og spottede  det, som Paulus talte. Paulus og Barnabas fik da frimodighed til at sige: Det var nødvendigt, at Guds ord først skulle tales til jer;  men siden I forkaster det  og ikke agter jer selv værdige til det evige liv, se,  så vender vi os nu til hedningerne." ¹³

HVEM ER EN SAND JØDE I DAG?

Bibelen taler om  ?en rest af Israel" , som vil leve og være beredt til at tage imod Jesus Kristus, når Han snart kommer for at hente Sine. Paulus taler om ?Abrahams børn". Spørgsmålet er derfor: ?Hvem er en sand jøde i dag?" Apostelen Paulus siger det sådan:  ?Thi jøde er ikke den, som er det i det udvortes, og omskærelse er heller ikke det, som sker udvortes, i kød; men jøde er den, som er det i det   indvortes, og omskærelse er hjertets omskærelse, som sker ved Ånd, ikke efter bogstaven." ¹⁴  Et andet sted siger Paulus:  ?Derfor skal I vide, at de, som er af tro, de er Abrahams børn."  Og videre:  ?Her er ikke forskel på jøde og græker, træl og fri, mand og kvinde; thi alle er I én i Kristus Jesus. Men når I hører Kristus til, da er I jo Abrahams afkom, arvinger i kraft af forjættelse." ¹⁵  Er det ikke klare ord? Alle de, der i tro har taget imod frelsen i Jesus Kristus, er Abrahams børn, arvinger til løftet. Jøderne har ingen forrang. De bliver ikke frelst, fordi de er Abrahams kødelige efterkommere. Det gælder for dem, som for andre, at de må tage imod Jesus som mellemmand mellem Gud og mennesket for at blive frelst. Derfor siger Jesus:  ?Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved Mig."  Og det er  ? enhver, som tror på Ham,  der ikke skal fortabes, men have evigt liv." ¹⁶  Dette er ingen erstatningsteologi, men Bibelens teologi.

Derfor, enten vi er jøder eller arabere, nordmænd eller danskere, må vi gennem Jesus Kristus for at få nåde og tilgivelse og blive godtaget af Gud. Vi må fødes på ny. Vi må forvandles i vort sind, idet vi beskuer Jesus. ⁴¹

Idet vi helt og fuldt siger  ja til Ånden  og nej til kødet med dets lyster og begær, vil vi ved Helligånden få del i guddommelig natur. ⁴²  Denne proces må alle gennem for at få evigt liv.

EN REST TILBAGE

Men Gud har ikke forkastet sit folk. Bibelen fortæller os, at der er ?en rest tilbage".  ¹⁷  Til trods for at Israel, som en nation, undlod at tage imod Jesus som Messias, forsøger Gud fortsat at nå den enkelte (israelit) ved Guds ord og ved Helligåndens påvirkning af deres sind.

Når Jesus kommer igen, vil der være ?en rest" eller ?en levning" tilbage af Israel - en rest af Guds folk. Vi har jo set, at Guds sande børn i dag er det åndelige Israel, de, der i tro har taget imod Jesus. De er Abrahams børn, arvinger til løftet. ¹⁵  Vi tror, at denne ?rest" vil bestå af sande kristne, omvendte arabere, muslimer, israelitter, katolikker m.fl. Det betyder ikke noget, hvilken kulturel eller religiøs baggrund den enkelte har haft, men de må være kommet frem til en fælles erfaring, nemlig  at de alle er blevet kendt med Frelseren, Jesus Kristus.  De må alle bestemme sig for at følge Ånden og ikke kødet, og de må forstå, at de må have en stadig forbindelse med Gud for at få kraft fra Gud til at leve i pagt med Guds vilje. Derfor står der om de frelste, som lever, når Jesus kommer igen, at det er dem, der har ?de helliges udholdenhed og som holder fast ved Guds bud og Jesu tro," og ?de har tvættet deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod." ⁴⁴  De har i ydmyghed taget imod frelsen i Jesus Kristus - i tro.

Apostelen Paulus skriver i Romerbrevets 11. kapitel og 20. vers om Israel, at  ?de blev brudt af på grund af deres vantro."  Men senere i vers 23 bekræfter Paulus, at jøderne også har mulighed for at omvende sig og tage imod frelsens gave. Paulus skriver det sådan:  ?Men også de andre skal blive indpodet,  hvis  de ikke bliver i deres vantro; Gud har jo magt til at indpode dem igen."  Jesus er stammen, Hans efterfølgere er grenene. ²⁰  Jødefolket, som en nation, afskar sin forbindelse med Jesus, idet de forkastede og korsfæstede Frelseren. Men som enkelt-individer kan de blive podet ind igen, hvis de tror, at Jesus kom her til denne jord for ca. 2000 år siden, og tager imod Ham som den eneste, der kan frelse fra synd. ²¹

STÅ OP OG GÅ

Jesus er altid villig til at tage imod os.  ?Den, som kommer til mig, vil jeg aldrig støde bort." ²²  Han står der, som faderen til den fortabte søn, med udstrakte arme og vil gerne tage imod os. Men vi må også gøre vor del. Det var ikke nok, at den fortabte søn  tænkte  på at gå hjem til sin far. Nej, det var først, da han realiserede sit ønske og sine planer, da han  stod op og gik  hjem, at der blev genkomstglæde. Sådan må vi også komme til Jesus, enten vi er jøder, arabere eller nominelle kristne. Gud kalder på dig og opfordrer dig til at tage dette valg nu. ²³

ANTIKRIST

Der er mange, der tror, at Antikrist skal komme i fremtiden. Martin Luther sagde på sin tid:  ?Paven bærer Antikrists kendetegn" . ³⁹  Og:  ?Paven er Antikrist" . ⁴⁰  Reformatorerne var ikke i tvivl om, hvem der var den store antikristelige magtfaktor, som Bibelen omtaler. Alle kendetegnene på Bibelens Antikrist, ?skøgen" eller ?dyret" fra havet, passer på pavemagten. (Se hæftet  ?Hold øje med magteliten og den globale union!" ).

At Antikrist er en magtfaktor, som først skal opstå lige før Jesus kommer igen og regere en kort tid, er en teori, der stammer fra den katolske kirke gennem jesuit-præsten Francisco Ribera fra Spanien, som levede på 1500-tallet. Dette var et smart træk fra katolikkernes side for at aflede opmærksomheden på, hvem der var Bibelens store Antikristelige magtfaktor. Men Bibelen og historien bekræfter, at pavemagtens magtmisbrug i middelalderen vil genoplives i den sidste tid lige før Jesus kommer igen, ²⁴  og vi ser i dag, hvordan både stat og kirke laver et centraliseret europæisk- og globalt lovværk, som binder nationer og kirkesamfund sammen - efter et katolsk mønster. Både stat og kirke, de fleste protestanter og katolikkerne vil slå sig sammen for at indføre ?dyrets mærke".

Så Antikrist er her. Denne økonomiske, politiske og religiøse magtfaktor er i fuld aktivitet for at samle verden under sin paraply, den katolske kirkes paraply - gennem diplomati, europæiske- og internationale love, stærke forbund og alliancer, gennem stikord som ?solidaritet", fred, samhold, enhed osv.

MIDT-ØSTEN KONFLIKT ELLER GLOBAL KONFLIKT?

Da Gud sluttede pagt med Abraham, sagde Gud:  ?Dit afkom giver jeg dette land fra Ægyptens bæk til den store flod, Eufratfloden." ³⁶  Hvis det er Eufrat, der menes her, så er dette ord allerede opfyldt på kong Salomons tid. For Salomon herskede over alle konger fra floden til filistrenes land. ³⁷

Mange Israel-tilhængere tror, at Israel skal få deres tabte grænser tilbage, sådan som grænserne var, efter deres indtagelse af Kana'ans land på Josuas tid og på Salomons tid. Men i dag ser vi, at det går i den modsatte retning. Israel giver bid for bid af ?løftets land" fra sig for en højst tvivlsom fred. Jerusalem er nedtrådt af fremmede folkeslag. Tempelhøjen er i dag stort set okkuperet af muslimer. De byggede en klippemoské der i 691 e.Kr. Det er den moské, som står der i dag sammen med en anden moské, Al-Aksa moskéen. Næst efter Mekka og Medina bliver muslimernes moskéer på tempelhøjen betragtet som deres tredje helligste sted i verden.

Rigtignok er israelitterne vendt tilbage til Jerusalem, men de har ikke genopnået kontrollen af tempelhøjen. De vil gerne bygge deres eget tempel på tempelhøjen, som blev endelig tilintetgjort af romerne i år 70 e.Kr., men fordi de ikke har kontrollen over tempelhøjen, kan de ikke genopbygge templet og genindføre den gamle jødiske religions ritualer. Indtil det sker, er de i virkeligheden ikke ?vendt tilbage" til Jerusalem. De mangler fuld kontrol og styring. De er ikke herre i eget hus.

Muslimerne har truet med ?jihad" (hellig krig), hvis deres herredømme bliver truet, eller deres helligdomme bliver skadet. Hvis israelerne skulle rive de to muslimske moskéer ned og okkupere hele tempelhøjen for at bygge deres eget tempel der, ja så ville der blive ganske stor ballade. Desuden er tempelhøjen i Jerusalem et helligt sted for både jøder, muslimer og nominelle kristne. Israel er i dag fortsat spredt og blandet med andre folkeslag - også i deres eget land. Gaderne betrædes af forskellige folkeslag. De har sine rettigheder. Jøderne må leve blandt ikke-jøder, og Bibelen siger, at det vil forblive sådan, indtil Jesus kommer igen. ²⁶

Men hvorfor fokusere så meget på Midt-Østen? Bibelen åbenbarer, at den sidste konflikt vil blive en  global  konflikt. Alle verdens fordærvede kræfter vil slå sig sammen for at lave en ny verdensorden, en falsk fred, som bygger på menneskelige autoriteter og love. Bibelen siger, at det er dem, der strider mod Lammet (Kristus) og dem, der står på Lammets side. ²⁷  Det er kun, når menneskene siger JA til Jesus, at der kan skabes en sand fred.  ?Min fred giver Jeg jer," siger Jesus,  ?ikke den fred som verden giver." ²⁸

Bibelen åbenbarer, at pavemagten (Antikrist, skøgen, dyret fra havet) vil spille en central rolle i forsøget på at samle verden. De forsøger også i dag at samle verden under den katolske kirkes paraply, både på det økonomiske, politiske og religiøse område - og så samordner de deres kræfter. Bibelen siger, at  ?hele verden vil følge undrende efter dyret"  = pavemagten. ²⁹

Vi ser i dag, hvordan verden forener sig, både gennem EU, EØS, GATT, FN, NATO, Vestunionen, fælles valuta og centralbank, internationale forbund og alliancer osv. Konflikten i Midt-Østen er en del af denne samling. Akkurat som Norge, Danmark, USA m.fl. skal ydmyges og indordne sig det internationale lovværk, sådan skal Israel og de arabiske stater underlægges det internationale lovværk og i hovedtræk styres deraf. I dag ser vi også, hvordan Israel og de arabiske stater ikke længere tager de store beslutninger alene i konflikten i Midt-Østen. De får parterne til at godtage løsninger, der er i harmoni med den globale socialisme. Det enkelte land må opgive sin selvstændighed og underlægge sig de internationale retningslinier.

Verden er i sandhed i færd med at samle sig i overensstemmelse med Bibelens endetidsprofetier.30 Israel og de arabiske stater vil indgå som en del af den  globale samling . Det er en del af  den  proces vi  nu  ser i Midt-Østen.

TIL ISRAEL ELLER TIL HIMMELEN?

Israel-tilhængerne tror, at Jesus skal komme igen og sætte sig på Davids trone i Jerusalem, og at der skal blive fred i 1000 år. Bibelen derimod siger, at de frelste skal til Himmelen sammen med Jesus. Lige før Jesus fór op til Himmelen, sagde Han:  ?Jeg går bort for at gøre en plads rede for jer. Og når Jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer,  kommer Jeg igen og tager jer til Mig, for at hvor Jeg er, dér skal også I være."  ³¹

I Åbenbaringen kapitel 4 står der, at  Jesu trone er i Himmelen.  Tre kapitler senere står der om de frelste, som står  foran tronen  og for Lammet - i Himmelen. ³²  I Åbenbaringen, kapitel 15, vers 2 beskrives de frelste, som står på glarhavet, frelste hjemme i Guds rige. De har sejret over dyret, dyrets billede, dyrets navns tal og over dyrets mærke.

Kære læser! Bibelen siger, at de troende - både de, der har ligget i gravene, og de, der lever, når Jesus kommer igen - skal  sammen  bortrykkes op i luften for at møde Herren. De skal til Himmelen. Der skal de være i 1000 år - ikke her på jorden. ³³  Efter de 1000 år vil Jesus stige ned på jorden, på Oliebjerget. Da vil de frelste, som har været i Himmelen i 1000 år, være med på den nye jord. Bibelen beskriver denne begivenhed sådan:  ?Og Herren min Gud kommer og  alle de hellige  med Ham." ?På hin dag står Hans fødder på Oliebjerget østen for Jerusalem, og Oliebjerget skal revne midt over fra øst til vest og danne en vældig dal." ?Og Herren skal være Konge over hele jorden."  ³⁴

Når det nye Jerusalem i sin strålende pragt kommer ned fra Himmelen, vil det blive på det sted, som er renset og gjort klart til at tage imod den hellige by. Kristus sammen med Sit folk og englene vil drage ind i den.

Menneskene forsøger at skabe fred på jorden, gennem en ny verdensorden, gennem New Age osv. Men der vil aldrig blive fred på denne jord, før Gud har renset og lutret denne klode ved ild. Da vil Satan og alle de gudløse blive tilintetgjort med ild. Efter det vil Gud skabe en ny himmel og en ny jord, og det nye Jerusalem vil få en speciel plads på den nye jord. ³⁵

Lad os berede os på at kunne være med til Himmelen, når Jesus snart kommer for at hente Sine, sådan at vi senere kan opleve den nye jord og det nye Jerusalem... og mest af alt Jesus Kristus... og de frelste. Dette fremtidshåb er for alle - også for jøderne - såfremt vi og de tager imod Jesus Kristus, Messias, Frelseren NU.

Mange tror, at der vil blive en ny nådetid og en masseomvendelse, når Jesus kommer igen, og at Israel vil spille førsteviolin i den proces. Men når Jesus kommer igen vil alles skæbne være afgjort. Da er det for sent at omvende sig. Da er regnskabet i Himmelens bøger gjort op. Da er det bestemt, hvem der kan komme med til Himmelen, og hvem der vil gå fortabt. Derfor gælder det for os om at berede vore liv på Jesu genkomst  NU . ³⁵

Tegnene i tiden tyder på, at Jesus Kristus snart kommer igen. Måtte du og jeg være beredt til at møde Jesus Kristus, verdens Frelser, med glæde!

KILDEHENVISNINGER:

1. 1.Mose 12,1-4 
2. 5. Mose 28,1-16; 2.Mose 15,26 
3. Johannes ev.3,16 
4. Romerne 6,23; 1.Mose 2,17 
5. Romerne 8,3; Johannes ev.1,1-3+14; Hebræerne 2,14-17 
6. Hebræerne 2,14-18; Heb. 4,15-16 
7. Johannes ev.1,11 
8. Mattæus ev.21,33-45 
9. Mattæus ev.27,20-25; Johannes ev.19,15 
10. Mattæus ev.21,42-45; Apostlenes Gerninger 4,8-12 
11. Daniel 9,24; (Profetisk tid: en dag for et år. Se Ezekiel 4,6 og 4.Mose 14,34) 
12. Daniel 9,25-27 
13. Apsotlenes Gerninger 13,45-52 
14. Romerne 2,28-29 
15. Galaterne 3,7+28-29 
16. Johannes 14,6; Johannes 3,16 
17. Romerne 11,1-6 
18. Galaterne 5,22; Johannes ev. 15,4-5; 1.Korinter 10,13 
19. Åbenbaringen 14,1-12 
20. Johannes ev. 15,4-5 
21. Johannes ev. 14,6; Mattæus ev.1,21; Johannes ev.1,12; Apostlenes Gerninger 4,12 
22. Johannes ev.6,37 
23. Johannes ev.15,11-24 
24. Åbenbaringen 13,3-18 
25. Se hæftet ?Hold øje med magteliten ogh den globale union!" 
26. Lukas ev. 21,23-28 
27. Åbenbaringen 17,12-14 
28. Johannes ev. 14,27 
29. Åbenbaringen 13,3-10 
30. Åbenbaringen 17,12-14; Åbenbaringen 13,11-18; Åbenbaringen 16,13-14 
31. Johannes ev. 14,1-3 
32. Åbenbaringen 7,9 
33. Åbenbaringen 20,4 
34. Zakarias 14,5+4+9 
35. 1.Tessaloniker 4,15-17; Åbenbaringen 22,12; 2.Peter 3,10-14; Åbenbaringen 21,1-4; Åbenbaringen 20,7-15; Åbenbaringen 21,7-8 
36. 1.Mose 15,18 
37. 1.Konge 4,21; 2.Konge 9,26; 1.Krønike 5,9 
38. Johannes ev.3,16-18; Prædikeren 12,13-14; Jakob 2,10-26 
39. Fra de Lutherske Bekendelsesskrifter, Konkordiebogen, norsk udg. 1957, s.539. 
40. J.H.M. D'Aubigne, ?History of the Reformation", bind 6, kap.9 
41. 2.Korinter 3,18 
42. 2.peter 1,4 
43. Johannes ev.1,1-4+14 
44. Åbenbaringen 14,12; Åbenbaringen 7,14

Israels udenrigsministerium har lavet en kort YouTube video, der forklarer hvorfor den Israelsk-palæstinensiske fredsproces tilsyneladende ikke har ført til resultater, i de atten år der er gået.

Palæstinenserne går til FN i næste uge, for ensidigt at søge anerkendelse for en palæstinensisk stat, og de mener, at Israel er problemet, da de ikke har opfyldt deres krav 100%.

Det er mærkeligt, at det internationale samfund så let sluger de arabiske historier om at den jødiske tilstedeværelse i Judæa og Samaria er roden til problemet.

Selv en meget overfladisk baggrunds undersøgelse vil vise, at konflikten rasede længe før 1967, da Israel overtog kontrollen med vestbredden.

Men følg linket til You Tube og hør viceudenrigsminister Danny Ayalon forklare.

https://www.youtube.com/watch?v=QAuBc_cbXo0&feature=player_embedded

En ny og anderledes form for krig bliver nu ført mod Israel, en krig der er lige så dødbringende som den, hvor terroristernes raketter regner ned over Israels borgere, og selvmordsbombere daglig forsøger at krydse grænsen ind til Israel.

Denne anden krig er en krig på ord, som kommer til udtryk i bøger, aviser og alle andre medier, der er brugelige til formålet.

Den udkæmpes af pro-palæstinensiske journalister, akademikere og endog såkaldte bibelske lærde i vesten, der ikke alene benægter Israels ret til at eksistere i dag, men også benægter at jøder har nogen historie i Mellemøsten overhovedet.

Det lyder absurd, men Mellemøst forskeren David Meir-Levi påviser i sin banebrydende nye bog "Stjålne Historier" hvordan palæstinenserne og deres allierede angriber Israels ret til at eksistere, ved at slette deres historie og fortid.

Krigen om Israels overlevelse udkæmpes i Negev, Gaza, Vestbredden, på grænsen til Libanon, i den amerikanske kongres og i FN.

Men den udkæmpes nu, også på uddannelsesstederne og i foredrag over hele verden, hvor den historiske jødiske tilstedeværelse i Mellemøsten udsættes for benægtelse og ligefrem sletning.

Men der har aldrig været et "Palæstina" eller et "palæstinensisk folk", og de mennesker der plæderer for et hjemland hvor palæstinenserne har levet fra "tidernes morgen"er nødt til at skabe en løgn historie for at give deres historie et skær af troværdighed.

Hvad kunne være nemmere end blot at stjæle Israels historie, og derved kunne opnå at slette den jødiske stat fra regionens og verdens historie?

Det er lige det, de pro-palæstinensiske akademikere og intellektuelle gør, i samarbejde med arabiske politikere. De skaber en fiktiv historie om et gammelt "palæstinensisk folk", som kontrollerede Kanaans land.

Det er en krig, ethvert sandhedselskende menneske ikke har råd til at tabe. Det er ikke bare en krig om Israels overlevelse, men en kamp mellem selve løgnen og sandheden.

Vi har nu i Danmark en udenrigsminister, der i sin historieløse naivitet brændende ønsker ar se en palæstinensisk stat som en realitet.

Han vil gerne være den danske udenrigsminister, der anerkender en palæstina stat, det synes han vil være flot, og henviser til at det i øjeblikket forhandles i FN's generalforsamling.

Jeg synes ikke, det ville være flot, men hans og ligesindedes udtalelser giver helt sikkert brændstof til de arabiske terroristers kamp for endnu engang at skabe et jødisk holocaust og slette Israel af landkortet.

Der er ikke andet at gøre, end at give denne naive minister kamp til stregen.

Liste over organisationer der anbefaler Boykot Israel Kampagnen:
1. Palæstina Initiativet, København
2. Dansk Palæstinensisk Venskabsforening
3. Irakisk Menneskerettighedsforening
4. Fredsvagtens Venner
5. Internationalt Forum
6. Dansk Cubansk Forening
7. Stilladsarbejdernes Brancheklub
8.  Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening i København
9. LFS (Landsforeningen for socialpædagoger)
10. RBF
11. DKP/ML
12. KPID
13. Demos
14. SF
15. Venstresocialisterne
16. Enhedslisten
17. LO Århus Amt
18. LO Århus
19. Palæstina Komiteen i Århus
20. APK - Arbejderpartiet Kommunisterne
21. DKU - Danmarks Kommunistiske Ungdom
22. Kommunistisk Parti I Danmark - Vestegnens Afdeling
23. Rød Ungdom
24. SUF - Socialistisk Ungdoms Front
25. BUPL ÅRhus Amt
26. Murernes og murerarbejdsmændenes fagf. Århus
27. Palæstina Komiteen, Århus
28. Venskabsforeningen Danmark - Palæstina, Odense
29. Dansk El Forbund, Københavnsafdelingen
30. Palæstinainitiativet i Odense
30. Palæstina-initiativet, Svendborg'

Liste over personer der anbefaler Boykot Israel Kampagnen:
Holger Graversen, fhv. MF Socialdemokratiet
Chr. Kelm-Hansen, fhv. MF Socialdemokratiet
Christian Harlang, advokat
Bente Hansen, forfatter
Lukas Scherfig, The Movement
Arne Würgler, musiker
Pernille Rosenkrantz-Theil, Enhedslisten
Bjarke Madsen, advokat
Kirsten Bindstrup, advokat
Finn Sørensen, formand for SID Bryggeriarbejdernes Fagforening for Kbh. og Omegen
Niels Bach Sørensen, formand SID Hadsten-Hinnerup
David Gibson, Miljø, energi og forsyningsarbejdernes Fagforening
Chr. Kelm-Hansen, fhv. MF (Socialdemokratiet)
Kirsten Thorup, forfatter
Torben Madsen, forlagschef, Samlerens Forlag
Vibeke Grønfeldt, forfatter
Frede Klitgård, formand for Aktive Modstandsfolk
Søs Nissen, næstforkvinde, Dansk Palæstinensisk Venskabsforening
Savage Rose, musikere
Frank Aaen, fhv. MF Enhedslisten
Torben Rettbøl, Historiker
Arne Brandt Knudsen, Århus og Silkeborg Murersv. afd.1609,
Kirsten Sloth, SFs hovedbestyrelse/faglige landsudvalg
Bjarne Høpner, Formand f.Lager og Handelsarbejdernes Forbund i Kbh.
John Jacobsen, Formand for Stilladsarbejderklubben i København
Jacob Sølvhøj, forretningsudvalget PMF
Simon Gregersen, Bestyrelsesmedlem Lager og Handelsarbejdernes Forbund, Kbh.
Claus Westergreen, Murerarbejdsmændenes Fagforening (og hele bestyrelsen: Michael Johnson, Jan Bjerregaard, Claus Christoffersen, Bjørn Frandsen, Palle lund, Søren Thomsen, Søren Andersen, John Jensen)
Jens Borking, næstformand TIB afd. 27-Kbh.
Kim Jensen, Håndboldtræner og højskolelærer.
Anders Olesen, formand Tib afd. 27, Byggefagenes Samvirke, KBh.
Ken Fischer, fællestillidsmand LSG Skychef
Kåre Bluitgen, forfatter
Andrea Vagn Jensen, skuespiller
Tine Bryld, forfatter
Iben Melbye, forfatter
Jørn Krab, direktør, Art Andersen A/S
Tue Magnussen, cand.mag.
Niels I. Meyer, professor
Nils Vest, filminstruktør
Erik Lützen, forfatter
John Bondebjerg, SID Kolding Formand
Kirsten Jensen, Næstformand
John Johansen, Vejle Industri og Lager Formand
Hans Sørensen, Horsens F Formand
Kristian Juhl, Silkeborg Formand
Kurt Schmidt, Fredericia C Formand
Hanne Jørgensen, Give/Jelling Formand
Lis Ravn Ebbesen, Byrådsmedlem Kolding
Flemming Christensen, Borgmester Vejle
Erwin Neutzsky-Wulff, forfatter
Süher Othman, Foreningen af Palæstinensiske Studerende i Danmark
Hussen Ali Al-Hussain, Palæstinensisk Forening i Danmark
Betty Frydensberg Carlsson, KPID
Jørgen Petersen, DKP/ML
Tove Jensen, Demos
Irene Clausen, Internationalt Forum
Britta Lillesøe, skuespiller
Rebecca Brüel og Troels Trier, sangere
Dorthe Karrebæk
John Frederiksen, faglig sekretær RBF
Flemming Jarlsskov, forfatter
Ditte Birkemose, forfatter
Karen Bennike, lektor
Jens Lohmann, journalist og forfatter
Katrine Marie Guldager, forfatter
SID Københavns Jord og Beton, formand
Johnny Olsen, SID Københavns Murersvende,
Henrik Lippert, formand murersvendenes fagforeing.
Jan Mathisen, Hotel- og restaurationspersonalets Fagforening, København
Metal København, afdeling 1
Erik Andersen, gruppeformand tjenerne RBF.
Holger K. Nielsen, MF, Formand for SF
Margrete Auken, MF SF
Anne Baastrup, MF SF
Aage Frandsen, MF SF
Lene Garsdal, MF SF
Anne Grete Holmsgaard, MF SF
Morten Homann, MF SF
Kristen Touborg Jensen, MF SF
Jørn Jespersen, MF SF
Kamal Qureshi, MF SF
Ole Sohn, MF SF
Villy Søvndal, MF SF
Olav Rabølle
Minna Skafte Jensen, Professor
Lise Færch, Socialrådgiver
Jens Posselt, elektriker
Finn Hansen, Bestyrelsesmedlem, Enhedslisten Odense
Stina Willumsen, Byrådsmedlem, SF Odense
Lisbeth Jessen, Socialrådgiver
Birgith Lûtzen, billedkunstner
Erik Lützen, forfatter
Torben Lützen, murermester
Lars Lützen, dyrlæge
Ulrik Lützen, pædagog
Nikolaj Brint-Nielsen, Rød Ungdom
Lis Jensen, Folkebevægelsen mod EU, fhv. MEP
Ole Krarup, Folkebevægelsen mod EU, MEP
Ole Christiansen, afd. formand, Anlægs- og bygningsarb. fagf. Århus
Bent Vinn Nielsen, forfatter
Ole Knudsen, direktør, Forlaget Forum
Lars Henrik Olsen, forfatter
Rune Engelbreth Larsen, formand for Minoritetspartiet
Kjeld Christensen, Byrådsmedlem Socialistisk Valgforbund
Henrik Stamer Hedin, talsmand for Danmarks Kommunistiske Parti (DKP)
Karen Syberg, journalist
Torben Kastrup, landsformand for SF's Ungdom
Jane Sørensen, landsformand for SF's Ungdom
Steen Harup, Formand for Malernes Fagforening i Storkøbenhavn.
John Christoffersen, Kasserer og formand for det Internationale udvalg i Malernes Fagforening Storkøbenhavn.
Peter Friis-Nielsen, præst i folkekirken.
Dorte Grenå, formand for APK, Arbejderpartiet Kommunisterne.
Carlo Hansen, forfatter og journalist
Flemming B Andersen formand BUPL afd. 6
Margit Dam HB BUPL
Marianne Carlsen HB BUPL
Per Wøssner HB BUPL
Lars Schønning HB BUPL
Jeanett Drewsen HB BUPL
Marianne Hansen BUPL Frederiksborg
Erik Steppert BUPL København
Allan Baumann arbejdsudvalget BUPL
Lennert Troelsen HB BUPL
Anita Lund Kjær HB BUPL
Astrid Jensen HB BUPL
Ib Marq Larsen HB BUPL
Christian Haubuf HB Bupl
Else Marie Møller HB BUPL
Nis Pedersen FU BUPL
Klaus Froberg Rejsesekretær BUPL
Ove Bendix Faglig Sekretær BUPL
Henning Pedersen BUPL
Connie F. Nielsen Faglig sekretær BUPL
Anne Christensen FU - Faglig sekretær BUPL
Ulla Nygaard HB BUPL
Gertrud Klein HB BUPL
Ann Dorte Graae HB BUPL
Anne Marie Olesen HB BUPL
Tonny Andersen HB BUPL
Asgar Hansen HB BUPL
Søren Ekstrand Formand PLS , HB BUPL
Per Gunersen HB BUPL
John Saunders HB BUPL
Birte Johnbeck HB BUPL
Lisbeth Schmidt Jespersen Formand BUPL Fyn
Søren th Andersen Formand BUPL Roskilde
Lars Søgaard HB BUPL
Villo Sigurdsson, formand f. Dansk Kurdisk Venskabsforening
Erik Stinus, digter
Jakob Martin Strid, tegner
Uffe Juul, motorcykelforhandler
Michael Gorm, Faglig Sagsbehandler, Odense

1. For det første havde Josef en drøm der han så faderen, moderen og de 11 brødre bøjede sig for ham. Disse blev identificeret med solen, månen og 11 stjerner. 1.Mos.37,9.
2. For det andet henviste både Jakob og Moses til ord og udtryk som svarer til beskrivelserne af de 12 stjernebilleder, når de beskrev de 12 stammer. Dette kommer til udtryk i 1.Mos.49 og 5.Mos.33.

1. Betydningen af navnet til stammen.
2. De opgaver som stammerne havde.
3. Det profetiske udsagn som blev profeteret om dem af Jakob og Moses.
4. Andre oplysninger som Bibelen giver om de forskellige stammer.

1. Navnet Adam betyder "MENNESKE", "DEN STRÅELENDE" "DEN UDMÆRKEDE", "DEN SOM ER LIG GUD", "AT LIDE DØDEN", "JORD", "RØD" eller "AT VÆRE RØD I ANSIGTET".Dette navn svarer til stjernebilledet Virgo.
2. Navnet Set betyder "DEN SOM ER SAT ISTEDET FOR EN ANDEN", "EN ERSTATNING", "EN KOMPENSATION" eller "EN PRIS".Dette navn svarer til stjernebilledet Libra.
3. Navnet Enos betyder "DØDELIG", "DEN SOM LIDER" eller "DEN SOM ER SÅRET".Dette navn svaret til stjernebilledet Scorpio.
4. Navnet Kenan betyder "TILEGENELSE" eller "AT VINDE EJENDOM MED MAGT"Dette navn svarer til stjernebilledet Saittarius.
5. Navnet Mahalalel betyder "FREMVISNINGEN AF GUD" eller "GUDS PRIS"Dette navn svarer til stjernebilledet Capricornus.
6. Navnet Jared betyder "NEDSTIGNINGEN" eller "NEDKOMSTEN".Dette navn svarer til stjernebilledet Aquarius.
7. Navnet Enok betyder "INDVIET", "OPLÆRT" eller "TRÆNET"Dette navn svarer til stjernebilledet Pisces.
8. Navnet Metusalah betyder "FRIGIVET FRA DØDEN" og "MANDEN MED PILEN"Dette navn svarer til stjernebilledet Aries.

10. Navnet Noah betyder "HVILE".Dette navn svarer til stjernebilledet Gemini.
11. Navnet Sem betyder "NAVNET" eller "DEN SOM ER KENDT" eller "DEN SOM ER FEJRET"Dette navn tilsvarer stjernebilledet Canser.
12. Navnet Arpaksad (en af Sems sønner) betyder "STYRKE" eller "FÆSTNING"Dette tilsvarer stjernebilledet Leo.

1. Betydningen af deres navn.
2. Hændelser i deres liv.
3. Længden i deres liv.
4. Summen af deres levetid.

1. Selve navnet "Adam" betyder "MENNESKE", "DEN STRÅLENDE", "DEN UDMÆRKEDE", "DEN SOM ER LIG GUD" "AT LIDE DØDEN", "JORD", "RØD" eller "RØD I ANSIGTET". Han tilhørte den første generation af mennesker. Han er billede på DET PERFEKTE MENNESKE SOM FALDT I SYND. Han er den FØRSTE ADAM.

1. Længden på hans levetid. Han levede 930 år: 1.Mos. 5,5. Han levede i næsten 1000 år. Ifm. Guds første bud blev der sagt til Adam flg.: 1.Mos. 2,17.Adam levede 930 år efter at dette blev sagt, så døde han: 1.Mos. 5,5. Han levede i næsten 1000 år. Ifm. Guds først bud til Adam blev der sagt flg.: "men træet til kundskab om godt og ondt, det må du ikke spise af, for PÅ DEN DAG du spiser af det , skal du visselig DØ." 1.Mos. 2,17.Adam levede 930 år efter at dette blev sagt. Dette viser at "en dag i Herrens øjne er som 1000 år". "Men dette ene må i ikke være uvidende om, i elskede, at EN DAG er i Herrens øjne som 1000 ÅR, og 1000 ÅR som EN DAG." 2.Pet.3,8.Dette er starten på Guds tidsskema hvor han opdeler menneskets historie i 7 deler med hver på 1000 år. De første 6000 år er menneskets tid, medens de sidste 1000 år er Menneskesønnens tid.
2. Betydningen af hans navn.: Fra at være skabt i Guds billede og "være Gud lig", faldt Adam i synd og blev fremmed for Gud. Synden blev efterhånden overført til de andre mennesker: 1.Mos. 6,5. Til slut måtte Gud dømme menneskerne ved at sende syndfloden over verden. I denne dom blev der bare 8 personer som blev bjerget , og det var Noah og hans nærmeste familie: 1.Pet. 3,20.8 - tallet er forøvrigt tallet for en ny begyndelse.

1. Selve navnet "Set" betyder "DEN SOM ER SAT ISTEDET FOR EN ANDEN", "EN ERSTATNING" , "EN KOMPENSATION", "EN PRIS" og "DEN SOM ER UDPEGET". Han er et forbillede på DE MENNESKER SOM FIK EN NY START EFTER SYNDFLODEN.

1. Betydningen af hans navn. Set tilhørte den anden generation af mennesker. Han var den søn som Adam fik i stedet for Abel. Han var ikke bare en "erstatning" for Abel, men hans navn repræsenterer også den nye generation af mennesker, som voksede op efter syndfloden. På samme måde som Noahs nærmeste familie repræsenterede en ny start for menneskerne, kommer også dette til udtryk i alle betydninger af Sets navn.
2. Længden af hans levetid: Han blev 912 år: 1. Mos. 5,8. Han levede i næsten 1000 år.

1. Selve navnet "Enos" betyder både "DEN SOM ER DØD" og "EN ANDEN". Han tilhørte den tredie generation af mennesker. Han er et forbillede på GUDS UDVÆLGELSE AF ABRAHAM og JØDEFOLET SOM SIT NYE EJENDOMSFOLK. Der er 3 forhold som viser at Enos peger fremover mod det tredie årtusinde af menneskets historie, og det er:

1. En bestemt hændelse i hans liv. På hans tid begyndte menneskeene at bruge Herrens (hebr. Yavhs) navn om afguderne. "Og Seth fik en søn og kaldte ham Enos. På den tid begyndte de at påkalde Herrens navn." 1.Mos. 4,26.Dette betyder ikke at menneskerne først på denne tid begyndte at påkalde Jahves navn. Det havde de også gjort tidligere, men det betyder at de på denne tid begyndte at bruge Jahves navn om afguderne. Det var en VANHELLIGELSE af Guds navn som forgik på denne tid.

2. Betydningen af hans navn. På grund af menneskeenes misbrug af Herrens navn og afgudsdyrkelsen blev de betragtet som "død" for Herren, og Gud måtte rejse op et "andet" ejendomsfolk til at være hans folk. Udvælgelsen af Abraham skete i det tredie årtusinde: 1.Mos. 12,1.
3. Længden på hans levetid. Han blev 905 år: 1.Mos. 5,11. Han levede i næsten 1000 år.

1. Selve navnet Kenan betyder "TILEGNELSE" og "AT VINDE EJENDOM VED MAGT." Han tilhørte den 4, generation af mennesker. Han er et forbillede på JØDERNES INDTAGELSE AF KANAAN.

1. Betydningen af hans navn. På samme måde som Israel under Josva og Kalebs ledelse måtte "tilegne" sig Israel og "vinde ejendom med magt" i det fjerde årtusinde, på samme måde kommer dette forhold frem i betydningen af Kenans navn.
2. Længden af hans levetid blev 910 år, så døde han: 1.Mos. 5,14. Han levede i næsten 1000 år.

1. Selve navnet Mahalalel betyder "FREMVISNING AF GUD" og "GUDS PRIS". Han tilhørte den femte generation af mennesker. Han er et forbillede på JESU FØRSTE KOMME. Mahalalels dage blev 895 år.

1. Betydningen af hans navn. På samme måde som Jesus steg frem i det femte årtusinde som Guds Søn og som Gud selv, så betyder også Kenans navn det samme.
2. Længden af Mahalalels levetid. Han blev 895 år.: 1.Mos. 5,17. Han blev næsten 1000 år.

1. Selve navnet Jared betyder "NEDSTIGNING" eller "NEDKOMST". Han tilhørte den 6. Generation af mennesker. Han er et forbillede på JESU GENKOMST.

1. Betydningen af hans navn. På samme måde som Jesu genkomst skal ske i slutningen af det 6. Årtusinde eller begyndelsen af det 7. Årtusinde, så betyder også Jareds navn det samme.
2. Længden på hans levetid. Han blev 962 år: 1,Mos. 5,20. Han levede i næsten 1000 år.

1. Selve navnet Enok betyder "INDVIET", "OPLÆRT" og "TRÆNET"Enok er et forbillede på DEN KRISTNE MENIGHEDS BORTRYKKELSE.

1. Betydningen af hans navn. På samme måde som den kristne menighed er "indviet" til Gud og "oplært af Den Hellige Ånd, så var Enok det også
2. Bortrykkelsen af hans person: 1.Mos. 5,24. På samme måde som Enok blev bortrykket til Gud før syndfloden, således skal også den Nytestamentlig menighed blive bortrykket til Gud før trængselstiden på 7 år.
3. Længden af hans levetid . Han blev 365 år: 1.Mos. 5,23. Han blev ikke så gammel som de andre patriarker.

1. Selve navnet Metusalah betyder "FRIGIVET FRA DØDEN" og "MANDEN MED PILEN" eller "manden med spyddet". Han er et forbillede på JESUS SOM SKAL KOMME TILBAGE TIL VERDEN FOR AT BEKÆMPE ALLE SINE FJENDER. Han skal samle dem til både Gog krigene og Antikrist-krigene og tilintetgøre dem med sit sværd, som er Guds Ord.

1. Betydningen af hans navn,. Første gang Jesus kom, kom han med forsoningen. Han blev "frigivet fra døden" af Den Hellige Ånd på grund af at han ikke havde personlig synd. Døden kunne ikke holde ham.
2. Anden gang skal han komme for at dømme verden: Sak. 9,14.

1. Selve navnet Lamek betyder "DEN STÆRKE", "DEN MÆGTIGE", "DEN VILDE" og "USLÅELIG OVERVINDER".

1. Betydningen af hans navn. På samme måde som Jesus skal sejre over Antikrist ved sin genkomst, på samme måde er Kristi styrke repræsenteret ved betydningen af Lameks navn.
2. Længden på hans levetid blev 777 år: 1.Mos. 5,31.7-tallet repræsenterer det som er fuldendt og perfekt. Det består af Guds tal, som er 3, og mennesket tal , som er 4. Når 7-tallet er brugt 3 gange, står det for det absolutte perfekte og fuldendte. Når vi deler 777 på 7, så har vi 111, som er det stærkeste udtryk som vi har på Den treenige Gud. Den numeriske værdi af første vers i Bibelen, har også talværdien 777. (Se min bog: Jesu Genkomst, bind 1, kap.: Bibelens talsymbolik og matematiske mønster. Den numeriske værdi af ordet "kors" er på græsk 777.
3. Betydningen af hans søn ,Noahs navn, som betyder "hvile". Ved sin genkomst vil Jesus introducere 1000 års-riget, som er den store sabbatshvile for hele verden.

1. Selve navnet Noah betyder "HVILE". Noah er et forbillede på DE TROENDE JØDER SOM SKAL BLIVE BJERGET GENNEM TRÆNGSELSTIDEN, det er "resten" eller "levningen".

1. Noahs redning fra syndfloden. På samme måde som Noah blev bjerget gennem syndfloden, på samme måde skal "levningen" af jøderne blive bjerget gennem trængselstiden på 7 år. De skal få lov at gå ind til hvilen i 1000 års-riget: Rom. 9,27.
2. 8-tallets betydning. Der var 8 personer som blev frelst. 8-tallet står for opstandelse og en ny begyndelse. Ved 1000 års rigets oprettelse begynder en ny tid for menneskeene.
3. 10-tallets betydning. 10 tallet symboliserer guddommelig helhed og fuldendelse. På samme måde som Noah levede i den 10. Generation efter Adam, på samme måde skal den forbandelse som blev lagt på Adam efter faldet, blive ophævet i den generation som Noah repræsenterer: 1.Mos. 3,15.
4. Jesus har selv sagt at Noahs tid skal være lig tiden for hans genkomst: Mat. 24,37-39.

1. Selve navnet Sem betyder "NAVNET", "DEN SOM ER KENDT" og "DEN SOM ER FEJRET". Han er et forbillede på JESUS SOM KONGE I RIGET FOR ISRAEL.

2. Selve navnet Arpaksal betyder "STYRKE" og "FÆSTNING". Han er et forbillede på JESUS SOM KONGE I 1000 ÅRS-RIGET.

1. For det første havde Josef en drøm hvor han så at Faderen og Moderen og de 11 brødre bøjede sig for ham. "Og han havde endda en drøm og fortalte den til sine brødre, Han sagde: Jeg havde endnu en drøm, og de SOLEN og MÅNEN og ELLEVE STJERNER bøjede sig imod mig": 1.Mos. 37,9.
2. For der andet henviste både Jakob og Moses til ord og udtryk som svarer til beskrivelserne af de 12 stjerne-billeder, når de beskrev de 12 stammer. Dette kommer til udtryk i 1.Mos. 49 og 5.Mos. 33. Det er ikke usandsynlig at de 12 stammer havde disse 12 stjernebilleder som emblemer på deres stammebanner, se 4.Mos. 2.Vi skal i det flg. finde ud af hvilket stjernebillede hver enkelt af de 12 stammer havde. I undersøgelsen vil vi benytte os af flg. oplysninger:

1. Betydningen af navnet til stammerne.
2. De opgaver som stammerne havde.
3. De profetiske udsagn som blev profeteret om dem af Jakob og Moses.
4. Andre oplysninger som Bibelen giver om de forskellige stammer.

1. Sebulon betyder "BOLIG", "BEBOELSE" eller "BOENDE". Sebulons stammeområde lå i nord mellem Genesaret og Middelhavet.: 1.Mos. 49,13. 5.Mos.33,18-19. "Sebulons og Naftalis land ved søen, landet på hinsides Jordan, hedningenes Galilæa. Det folk som sad i mørke, har set ET STOR LYS, og for dem som sad i dødens land og skygge, for dem er et LYS oprundet." Mat. 4,15-16.I og med at Sebulon blev lovet et stort lys (Messias) skulle åbenbares over hans område, er det naturligt at drage den konklution at Sebulon havde stjernebilledet VIRGO som sit emblem. Virgo symboliserer Jesu fødsel og frelsen.
2. Levi var præstestammen i Israel. Selve ordet betyder "VEDHÆNG" eller "SAMMENFØJNING". Levi havde ikke noget stammeområde i Israel: 1.Mos. 49,5-7. 5.Mos. 33,8-11.Levi skulle tage vare på gudstjenesten og ofringerne i templet. Denne stamme skulle have ansvaret for at Gud fik de ofre som han skulle have. Den var dermed medvirkende til at opretholde den balance som der altid må være mellem Gud og mennesker med henblik på syndernes forladelse og forsoningen.LIBRA var dermed det stjernebillede som repræsenterede Levi stamme.
3. Dan betyder "DOMMER". Dan havde to områder i Israel. For det første fik denne stamme området nord for Juda, men i og med at stammen ikke formåede at bemægtige sig dette område, flyttede den mod nord i Israel. Udtrykket "fra Dan til Beersheba" er et almindelig for at udtrykke Israels længde. "Dan skal DØMME SIT FOLK, SOM DE ANDRE Israels stammer. Dan skal være en SLANGE på vejen, en HUGORM på stien, som bider hestene i hælene, så rytteren (Antikrist) falder bagover. Efter din frelse (Messias) bier jeg Herre !" 1.Mos. 49,16-18. 5.Mos. 33,22.Vi ser ikke bort fra at Dan stamme skal have et specielt samarbejde med Antikrist når han kommer. Han skal bemægtige sig Israel i den store trængsel. Når også Dan opdager at Antikrist ikke er Messias, skal denne stamme også gøre oprør mod Antikrist og være med på "at bide hesten i hælene, således at Antikrist falder af" og mister sit herredømme over Israel. 1.Mos. 49,17.I og med at Dan kommer til at samarbejde med Antikrist og Satan, er der meget som taler for at SCORPIO var det stjernebillede som repræsenterede Dans stamme.
4. Aser stamme betyder "LYKKELIG" eller "DEN SOM ER VELSIGNET". Denne stamme boede nord i Israel. Den havde sit område ud mod kysten: 1.Mos. 49,20. "Og om Aser sagde han: velsignet FREMFOR SØNNER VÆRE Aser ! Han være den KÆRESTE blandt sine brødre og dyppe i olie sin fod ! Af jern og kobber være din lås, og din hvile så lang som dine dage ! Der er ingen som Gud, Jesurun (det retfærdige Israel). Han FARER OVER HIMMELEN med hjælp for dig og I SIN HØJHED PÅ SKYERNE. 5. Mos. 33,24-26.Ud fra det som er skrevet ovenfor er det sandsynlig at antage at SAGITTARUS var det stjernebillede som repræsenterede Ashers stamme.
5. Naftali betyder "MIN STYRKEPRØVE" eller "VUNDET VED KAMP". Denne stamme boede i nord i Israel. Den fik sit område på vestsiden af Genesaret og nordover mod Libanon. "Naftali er en lænket hind. Liflig er ordet han taler." 1.Mos. 49,21. 5.Mos. 33,23.Det er sandsynligt at tro at CAPICORNUS var det stjernebillede som repræsenterede Nafytali stamme.
6. Ruben betyder "SE EN SØN". Ruben, som var Jakobs ældste søn, fik stammeområde i syd på den anden side af Jordan mod Moab. Han var dermed den første som fik sit område. "Ruben min førstefødte er du, min kraft og min styrkes første frugt, højest i ære og størst i magt. Du bruser over SOM VANDET. Du skal intet fortrin have, for du steg op på din fars leje. Da vanhelligede du det - i min seng steg han op!" 1.Mos. 49,3-4. 5.Mos. 33,6.AQUARIUS var dermed det stjernebillede som repræsenterede Rubens stamme.
7. Simeon betyder "BØNHØRELSE", "AT HØRE" eller "AT ADLYDE". Simeon fik stammeområde syd i Israel mellem Middelhavet og Dødehavet. Dette område befandt sig indenfor Judas stammeområde. I Jakobs velsignelse over Simeon blev han regnet sammen med Levi: 1.Mos. 49,5-7.Moses udtalte ikke noget specielt om Simeon, men i og med at Jakob regnede dem sammen som en enhed, er det naturligt at antage at PISCES var det stjernebillede som repræsenterede denne stamme. På samme måde som de to fisk i Pisces var bundet sammen, var også Simeon og Levi det.

1. Josef betyder "LAD HAM ØGE" eller "HAN VIL TILTAGE". Josef fik ikke noget stammeområde i Israel, for han blev i Ægypten til sin død. Begge hans sønner, Efraim og Manasse fik derimod områder i Israel. Efraim fik område nord for Dødehavet mellem Middelhavet og Jordan. Manasse fik to stammeområder. Det ene lå på den anden side af Jordan nord for Gads område. Det andet mellem Middelhavet og Jordan nord for Efraims område.

2. Benjamin betyder "LYKKENS SØN" eller "SØNNEN AF MIN HØJRE HÅND". Benjamin fik stammeområde mellem Juda og Efraim. Jakob sagde flg. om Benjamin: 1.Mos. 49,27.Moses sagde flg. om Benjamin: 5.Mos. 33,12.Når der står at Benjamin bor trygt hos Gud, så betyder det at tempelpladsen og templet lå på Benjamins område. Jerusalem var delt mellem Juda og Benjamin stamme. Grænsen gik langs Tyropeon - dalen, som i dag udgør Vestmuren. Når jøderne i dag står ved vestmuren eller Klagemuren, befinder de sig på Judas område, medens de er på Benjamins område når de er på selve tempelpladsen.Ifm. Benjamins fødsel blev han af sin mor Rakel, som søde i fødselen, kaldt "MIN SMERTES SØN" Jakob derimod kaldte ham for "LYKKENS SØN" eller "SØNNEN AF MIN HØJRE HÅND". 1.Mos. 35,17-19.Benjamin er derfor et forbillede på de to vigtigste opgaver i Jesu liv. For det første skulle han sone al verdens synd, og derefter skulle han få kongemagten og styre verden.GEMINI var det stjernebillede som repræsenterede Benjamins stamme.
3. Issarkar betyder "HAN KOMMER MED LØN" eller "BELØNNING" Issakar fik sit stammeområde syd for Genesaret søen på vest siden af Jordan.akob siger flg. Om Issakar: "Issakar er et STJERNEBYGGET ASEN, som HVILER mellem sine hegn. Og han så at hvilen var god, og at landet var fagert. Da bøjede han sin ryg under byrden og blev en ufri træl." 1.Mos. 49,14-15.Moses sagde flg. om Issakar: "Og om Sebulon sagde han: GLÆD DIG, Sebulon, i din færd, og du, Issakar i dit telt! FOLKESLAG kalder de til sine telt. Der ofrer de RETFÆRDIGHEDS OFFER, for havets overflod og havvandets skjulte skatte suger de ind." 5.Mos. 33,18-19.Alle disse genskaber som er udtalt om Issakar, svarer til det som er sagt om stjernebilledet Cabser. Canser repræsenter derfor Issakars stammen.
4. Juda betyder "BERØMT", "PRIS" eller "PRIST". Juda fik sit stammeområde syd i Israel på vestsiden af Jordan. Som vi beskrev ovenfor gik grænsen mellem Juda og Benjamin midt i Jerusalem. Jakob sagde flg. om Juda: "En ung LØVE er Juda. Fra ROV er du steget op, min søn! Han lægger sig ned. Han hviler som en løve, som en løvinde. Hvem vover at vække ham? Ikke skal KONGESPIR vige fra Juda, ikke HERSKERSTAV fra hans fødder, indtil FREDSFYRSTEN kommer, og folkene bliver ham lydige. Han binder til vintræet (Israel) sit unge asen og til den ædle ranke (Jerusalem) sin assensindes fole. Han tvætter i vin sit klædebon og i druens blod sin kjortel. Dunkle er hans øjne af vin, og hvide hans tænder af mælk. (Dette symboliserer den overflod som vil være i 1000 års-riget)," 1.Mos. 49,9-12.Moses sagde flg. om Juda: "Og dette sagde han om Juda: Hør Herre, Judas røst, og FØR HAM (MESSIAS) HJEM TIL SIT FOLK! Med sine hænder STRIDER HAN FOR DET (ISRAEL) OG DU SKAL VÆRE HANS HJÆLP MOD HANS FJEMDER." 5.Mos. 33,7.Det stjernebillede som repræsenterede Judas stamme, var derfor LEO

    

1. I Ap. Gr. 3, 12-26 har vi gengivet Peters tale til en skar jøder, som han indtrængende opfordrede til omvendelse og tro på den korsfæstede og opstandne Jesus, ved hvem "Gud har ladet det gå i opfyldelse, som Han fordum havde forkyndt gennem alle profeternes mund, at Hans Salvede (Kristus) skulle lide. Fat derfor et andet sind og omvend jer, for at jeres synder må blive udslettede." Her er der altså tale om jødernes frelse på ganske samme måde som ethvert andet menneske. Men så fortsætter Peter: "og Han (Gud) må sende den Kristus, som 1.) var 1 ) -(disse to ord findes ikke i grundteksten, navnlig ikke ordet "var", der leder tanken hen på noget, som nu kun er fortidigt.)- bestemt for jer, nemlig Jesus, hvem himmelen skal huse indtil genoprettelsestiderne, da skal alt blive genoprettet, som Gud har talt om gennem Sine Hellige Profeters mund fra fordums tid."Her er der gjort klar forskel mellem den frelse, som nu opnås ved tro, og den genoprettelse af alt, som først sker ved Kristi genkomst. Endvidere er det sagt klart, at begge dele - altså ikke blot evangeliet om syndernes forladelse er forudsagt i GT. profetiske vidnesbyrd, men at løftet om genoprettelsen af alt (altså også det under 1 omtalte Israel rige) hører fremtiden til og er knyttet til Israel folkets omvendelse og Kristi genkomst.
2. Den epokegørende, til at begynde med for jøder (Peter) forargende, optagelse af hedninger i den første menighed giver anledning til "kirkemødet" i Jerusalem (c. 50 .e.Kr.) og drøftelsen af Moselovens forpligtende karakter for ikke jøder. Efter denne drøftelse tager menighedsforstanderen Jakob ordet og udtaler, medens alle lytter, med en, egen stilfærdig myndighed de ord, der bliver hele mødets højdepunkt, dets egentlige højtidelige "resolution" "brødre hør på mig ! Simon har fortalt hvordan Gud først drog omsorg for ud af hedninger at vinde sig et folk, som kunne bære Hans navn. Hermed stemmer også Profeternes Ord, således som der står skrevet: "Derefter vil jeg vende tilbage og atter opbygge Davids faldne hytte, og dets ruiner vil Jag atter opbygge og rejse dem igen, for at også de øvrige mennesker skal søge Herren, alle hedninger over hvilket Mit navn er nævnet, siger Herren, der skal gøre dette som er kendt af ham fra evighed af" Ap. Gr.15, 13-18. Jf. Amos 9,11. flg.

1. Ingen kristen kan bestride, at den gerning, Jesus efter Guds eget fastlagte plan og forudviden Ap. Gr. 2, 23. Fuldbragte i sit komme til verden, betod i, at han som Guds Ypperstepræst gennem Sin stedfortrædende offertjeneste skulle blive en forsoning ikke blot for Israels, men for hele verdens synd.
2. Modsætningen herved til den af folket forventede genoprettelse af Davidsriget fik et særligt udtryk ved den fristelse som "denne verdens fyrste" udsatte Ham for både ved indledningen til og ved afslutningen af denne gerning, som det skete første gang ved fristelsen i 40 dage i ørkenen, hvor Djævelen hellere end gerne, blot med et enkelt knæfald, havde afstået til Ham "alle verdens riger og deres herlighed" Mat. 4, 8, og beskedenhed, da Peter i kødelig uforstand ville afholde ham fra at gå lidelsens vej til kors og død: "Vig bag mig, Satan du er Mig til forargelse; thi du sanser ikke, hvad Guds er, men kun, hvad menneskers er" 16, 23.
3. Det er Johannes om at gøre at lade dette grundsynspunkt bære hele hans beretning. Han har ingen tidshistorisk indledning og intet afsluttende eskatologisk udsyn. Jesu betegnelse som Davids Søn forekommer formentlig

1. Riget består i, at Gud den Almægtige, "som var, og som er" (han er altså ikke mere "den som kommer"), nu har overtaget Sin store magt og tiltrådt Sit kongedømme Åb. 11,17. 19, 6. Hvilket får synligt udtryk i, at Johannes, "så himmelen åben" og Jesus kommende til syne for som "Kongernes konge og Herskernes Herre" at "slå folkeslagene, og Han skal vogte dem med jernspir" 19, 11. 15, 16..
2. Et afgørende træk ved denne frydefulde magtovertagelse består i, at "lammets bryllup er kommet, og Hans brud har gjort sig rede" 19, 3.
3. Alt dette stå i forbindelse med og følger efter en særlig vredens tid med "Krigen på Gud den Almægtiges store dag" og slaget ved Harmagedon, et, "jordskælv" af enestående omfang, begivenheder, der kulminerer i, at "en engel kom ned fra himmelen med nøglen til afgrunden i sin hånd; og han greb dragen, den gamle slange, der er Djævelen og Satan, og bandt ham for tusinde år og kastede ham i afgrunden og lukkede den over ham og satte sig for, så han ikke mere kunne forfølge folkesalgene, før de tusinde år var omme. Så skal han løses en liden tid, 11, 18 16, 14-18. 20, 1-3.

6. Først efter at alt dette er sket, hører vi i bogens afsluttende kapitler om "en ny himmel og en ny jord med et nyt Jerusalem", "bruden, Lammets hustru" 21, 1. 9, 10. Lad os nu kortelig betragte disse seks punkter, idet vi holder os for øje, at den almindelig kirkelige anskuelse hævder, at umiddelbart forud for nyskabelsen (6) er der ved Kristi genkomst kun tale om en dommedag i forbindelse med den nuværende undergang. Men lad os nu betragte disse punkter nærmere.

1. Dobbelttydigheden i det Profetisek ord i G.T. (som nåde) skyldes vel modsætninger, til tider meget stærke modsætninger, i synet på Israel; men de skyldes aldrig modsigelser - tværtimod. Dette særdeles karakteristiske forhold oplyses bedst ved nogle eksempler: Profeten Amos går strengt i rette med folket, men grunden er, at "kun eder kendes Jeg ved blandt alle jordens slægter, derfor vil jeg også på eder hjemsøge al eders brøde" 3, 2. - "Kom vi vil tilbage til Herren ! Han sønderrev, Han vil også læge; Han slog os, vil også forbinde" Hos. 6, 1. - "Erkend nu, at Jeg er Gud, uden anden Gud ved Min side, Jeg døder, Jeg gør levende; Jeg sårer, Jeg læger, og ingen kan frelse af Min hånd" 5. Mos. 32, 39.
2. Den kristne kirke har lagt vægt på Guds straffedomme over Israel og har kunnet henvise til Apostelens ord om, at "vreden er kommet over dem fuldt ud" 1.Tess. 2, 16. Men man glemmer Profetens manende ord først til Israel, men siden til dets undertrykkere blandt hvilke den kristne kirke nærmest indtager førstepladsen: "Vågn op, vågn op, stå op, Jerusalem, som af Herrens hånd fik rakt Hans vredes bæger og tømte den berusende kalk til sidste dråbe ... så siger den Herre Herren din Gud, der strider for sit folk: Se, jeg tager den berusende kalk fra din hånd; aldrig mere skal du drikke Min vredes bæger, og jeg rækker det til dine plagere.; Es. 51, 17. 22-obs: ( Det er værd at mærke sig, at denne profeti efter almindelig opfattelse hidrører fra tiden efter hjemkomsten fra Babylon og altså har aktuel betydning ;Tyskland!). denne fremstilling, der tydelig tager sigte på "endens ti", stemmer ganske med nytestamentlig tankegang Rom. 11, 22-24. Efter kirkelig tankegang er det, med rette, forkasteligt at bygge på en lære på et Skriftord, som er revet ud af sin sammenhæng. Men når det gælder Israels fremtid, viger man ikke selv tilbage for en sådan overfladisk (entydig) tolkning af Profeterne i G.T. uden at lade sig advare af Jesu ord om deres urokkelighed. Visselig handler Es. 53 om den lidende Messias, og visselig fandt dette sin forunderlige opfyldelse i den korsfæstede Kristus. Men man overser, at dette kapitel har sin plads mellem kapitlerne 52 og 54, der begge med uimodsigelig tydelighed taler om en herlig genoprettelse af Israel efter lidelserne og forsmædelsens tid. I Guds frelsesplan for Israels historie hører disse to sider uløseligt sammen, som nat og dag hører sammen, og det kan aldrig blive forsvarlig eksegese at lade natsiden betegne Israels historie og forbeholde sig dagsiden for den kristne kirke, lade dom og straf gælde Israels folk, velsignelse og lykke en kristen kirke, der tilmed er gået i spidsen for undertrykkelse af dette folk, og hvis verdens-herredømme ikke på nogen måde har ført til den velsignelse, som er forjættet det genoprettede Israel. Den kristne kirke er kaldet til i Jesu efterfølgelse som den lidende Messias at forkynde og repræsentere Evighedsordet om riget, som ikke er af denne verden. Har kirken været lydig mod dette kald, har dens historie stået i lidelsen, i korsets tegn ? Og andet og mere er der ikke lovet dens Herre. Den herlighed, som har lyst over den lige fra dens fødsel på den første pinsedag har efter dens kald og sande natur aldrig kunnet være af "denne verden" hvis herre og fyrste er Satan. Når den har vovet sig ud herover, har den uvægerlig bragt "fremmed ild for Herrens åsyn". Israels historie har faktisk i højere grad end kirken stået i lidelsens og forsmædelsen tegn, og når dette folk indtil i dag har kunne fundet sin skæbne afbildet i Es. 53, er det visselig ikke den hele sandhed om dette vel nok det dybest gående og mest centrale Profetord i G.T. men totalt at afvise en sådan forståelse er uforsvarligt, når det efter Jesu ord står fast, at "frelsen kommer fra jøderne", at Israel allerede fra Abrahams udvælgelse højtideligt er proklameret som Guds redskab til velsignelse af "alle jordens slægter" 1.Mos. 12, 1-3. Tænker vi på det lille ord "derfor" i den ovenfor citerede Profeti hos Amos 3, 2 vil ingen kunne nægte, at vi i Israelsfolket enestående lidelse gennem årtusinder har et enestående udtryk for folkets udvælgelse og ikke et udtryk for dets forkastelse. Nuvel, dersom lidelsen har fået sin opfyldelse til fulde, hvorfor i al verden skulle så ikke herligheden få ganske tilsvarende opfyldelse ? Indtil nærmest ligegyldige detaljer er Profeterne om lidelserne gået i opfyldelse i Kristi Ypperstepræstelige gerning, man tænker blot på Ps. 22, 1-22, hvorfor skulle dog herligheds-profetierne i vers 28-33 ikke gå lige så bogstaveligt i opfyldelse, når Israelsriget genoprettes: "den vide jord skal mærke sig det og omvende sig til Herren, og alle folkenes slægter skal tilbede for Herrens åsyn; thi Herrens er riget. Han er folkenes hersker. De skal tilbede Ham alene, alle jordens mægtige, de skal bøje sig for Hans åsyn, alle, der nedsteg i støvet og ikke holdt deres sjæl i live. Han skal efterkommere tjene, om Herren skal der tales til slægten, der kommer: de skal forkynde et folk, der fødes. Hans retfærd. Thi Herren greb ind." Det er dette indgreb, verden venter på og endnu har tilgode. Det går langt ud over den nuværende tid, den vi også har skildret i denne pompøse salme v.23-27.
3. Vi har under 2 allerede nævnt adskillelige klare Fremtidsprofetier. Lad mig da her nøjes med at anføre et par af de mest almene og derfor mest fundamentale. Og så må disse Skriftord tale for sig selv; evner de ikke dette, evner mine kommentarer visselig ikke at føre sagen klarere. Kun beder jeg læseren mærke sig de mange realistiske træk, der umuliggør en "åndelig" omtydning. Når Israel for sine synder skyld fordrives fra det forjættede land, men så ydmygede sig under Guds vældige hånd, lover Herren ved Moses Sit folk, at "om så dine forstødte befinder sig ved himmelens ende, vil Herren din Gud samle dig sammen og hente dig derfra... og føre dig ind i det land, dine fædre havde i eje, og Han vil gøre dig endnu lykkeligere end dine fædre" 5.Mos. 29, 4-5 "Hør Herrens Ord, I folk, forkynde på fjerne strande Han, som spreder Israel, samler det" Jem. 31, 10.- "det skal ske i de sidste dage, at Herrens huses bjerg, grundfæstet på bjergenes top, skal løfte sig op over højene. Did skal folkene strømme, og talrige folkeslag vandre: Kom lad os drage til Herrens bjerg, til Jakobs Guds hus. Han skal lære os Sine veje, så vi kan gå på Hans stier... Da dømmer han folkene imellem, skifter ret mellem talrige folkeslag; deres sværd skal de smede til plovjern, deres spyd til vingårdsknive. Folk skal ej løfte sværd mod folk, ej øve sig i våbenfærd mere... Da skal menneskets stolthed bøjes, mændenes hovmod ydmyges, og Herren alene være høj på hin dag" Es. 2,2-4.17 - om også bjerge viger, om også højene rokkes, Min kærlighed viger ej fra dig, Min fredspagt rokkes ikke, siger Herren, din forbarmer" Es. 54, 10. - "Se, dage skal komme, lyder det fra Herren, da byen (Jerusalem) skal opbygges for Herren fra Hanåelstårnet til hjørneporten, og videre skal målesnoren gå ... det skal aldrig mere oprykkes eller nedbrydes" Jerm. 31, 38.40. - "jeg vil hente dem fra folkene, samle jer fra alle lande og bringe jer til jeres land. Da stænker Jeg rent vand på jer ... renser jer for al jeres urenhed... Jeg giver jer et nyt hjerte, og en ny Ånd giver Jeg i jeres indre ... I skal bo i det land, Jeg gav jeres fædre, og i skal være Mit folk, og Jeg vil være jeres Gud" Ezek. 36, 24-28.
4. Proklamationen af Medinat Israel den 14. Maj 1948 var en verdensbegivenhed. Den var det i sig selv ikke for intet havde Theodor Herzl hørt som sus af ørnevinger over sit hoved i 1896, da han arbejdede med sit epokegørende skrift "Der Judenstaat": Det var jo ikke jøden Herzl, men Israels Gud, der var ved at skrive historie. Efter 1900 års forsmædelig og lidelsesfyldt adspredelse ud over jorden hørte alle lydhøre blandt Herrens folk Schofarens gennemtrængende, manende toner, der kaldte til opbrud og samling. Vejen tilbage til fædrenes land, Abrahams, Isaks og Jakobs land, var endnu ikke banet. Men der var stødt i horn på Zion, og det gav genlyd ud over jorden, for GUD var med i det, der skete. Det viste de kommende dage, og det ser vi klart i dag, så mange som lever og ånder i Gudsordet fra Israels ældgamle historie: Et land er kommet til verden på èn dag ! Es. 66, 8. Thi det land er ikke noget land, før det bliver hjemsted og fædreland for det folk, Herren har svoret at ville give det til evig arv og eje. Men proklamationen var en verdensbegivenhed også i anden forstand, en verdensbegivenhed blandt en række verdens-begivenheder, på hvis baggrund det, der skete hin dag, får perspektiv og relief af enestående art. To verdenskrige, de første i menneskeslægtens historie, der med rette bærer dette navn, havde rystet verden og gjort den til een verden : Skellet mellem øst og vest var brudt ned, og ud over jorden vågnede de farvede folk til en ny national bevidsthed og rystede den hvide mands ene herredømme af sig. Den europæiske verdenskultur rystedes i sit inderste: Europas selvglade og selviske kulturspredning kendte sig stående overfor et truende lavineskred, og samtidig begyndte de vesterlandske kirkers vidtspændende missionsvirksomhed at opdage "lukkede døre", hvor de i et par århundreder var gået ind og ud som eneste forkynder af evangelie-budskabet til alle jordens folk. I 1946 havde et nyt "nationernes forbund" set lyset under svære fødselsveer. Tyskland lå knust efter et vanvittigt forsøg på at udrydde jødefolket fra jordens overflade. Få måneder efter staten Israels grundlæggelse startedes "Kirkernes Verdensråd" som et storstilet forsøg på at aftvætte århundreders kompromitterende splid og rivalisering, og i december samme år kom forkyndelsen af "Menneskerettighederne", alles ligeret til livet og dets goder uden hensyn til race, religion eller kultur; forlængst var pionerer for "En Verden" - bevægelsen og for tilvejebringelsen af eet "verdenssprog" gået til kamp for deres ideer. Sandelig, verden er blevet een , med både godt og ondt. Samtidig med, at der alle vegne råbes på fred, rustes der med vanvittige omkostninger til krig, en krig så rystende og forfærdende, at selv besindige folk kan tale om et kommende menneskeslægts selvmord. Opfindelse på opfindelse sætter verden i forundring, men på samme gang i skræk for udnyttelsen af disse opfindelser i ødelæggelsens og massemordets tjeneste. Og midt i alt dette lige så faretruende som forjættende kaos oplever vi at se et lille folk, et Guds folk, til hvilket han for tid og evighed har knyttet Sit eget navn, kæmpe en heltemodig kamp for at genopbygge et land, som Gud har kaldet "Mit land", for i dette, endnu alt for lille, land at samle et folk under Davidsstjernes banner, i den ældgamle Menorah varetegn, den gyldne syvarmede lystestage, der engang smykkede og oplyste Guds bolig under ørkenvandringen mod det forjættede land, og som siden blev billedet på en kristen kirke, bestem til at blive verdens lys og jordens salt.

1. Men at træde tilbage betyder ikke af forsvinde, men at blive til en anden stemme, der ligger under den første. Så enkelt stiller sagen sig ikke, når det drejer sig om verdslige spørgsmål, hvor man kan trække hårfine grænser som mellem sort og hvidt, Kunsten ligger i schatteringen, aftrapningen, og visdommen i syntesen og sammenstillingen. I det åndelige, dvs. I de af Gud optrukne linjer gives der ikke noget brud . . . Alle veje, hvor forskellige de end kan være, er i den sidste ende kun én vej. De går ud fra Gud og vender tilbage til ham fuld af harmoni. Thi af ham og ved ham og til ham er alle ting. Rom.11,36.
2. Vi messias troende jøder må igen lade Peters lys skinne, og Jakobs brev, som Martin Luther kaldte et stråbrev, må vi holde højt i ære. Begge disse forfattere, såvel som Johannes og Judas, for ikke at tale om forfatteren af Hebræerbrevet, har i første række skrevet til den jøde kristne menighed, og kun jøder, der er rodfæstet i deres folks tradition, kan til fulde forstå og værdsætte dem. Men at være for Peter og Jakob betyder ikke at være imod Paulus. Det paulinske evangelium vil aldrig komme til at have udspillet sin rolle - heller ikke når riget kommer. Himmel og jord kan forgå, men nådens ord vil aldrig forgå. Og ingen har som Paulus gennemtænkt, forkyndt og forklaret ordet om nåden. Hvem der holder af at tænke frit, dvs. sundt og klart og ikke er bundet af fordomme, vil finde det største hos Paulus. Og når mange taler om hans modsigelser i hans breve, viser de kun, at de ikke forstår at læse han partitur, og at de ikke kan se sammenhængen og helheden i hans værk, men kun ser det stykkevis.
3. Jeg gentager. For Peter, betyder ikke at være imod Paulus. At være for Israels-menigheden betyder ikke at være imod hedninge-menigheden. Det ene bør gøres og det andet ikke forsømmes: Matt.23,23. Jo mere jødiske vi er, jo mere radikalt vi udvikler vor menighed efter den jødiske traditions linje, jo mere må vi pleje de paulinske nådes tanker. At kaste den jødiske lov fra os ville være imod Guds vilje og visdom, det ville være anmasselse og dårskab, oprør og provokation overfor det jødiske folk, i hvis midte vi lever. Men at vise de paulinske nådes tanker fra os, ville betyde vort åndelige selvmord. Når jeg siger "loven" mener jeg dermed de forskrifter fra det gamle testamente og den jødiske tradition, der endnu i dag bliver overholdt i synagogen, som er forenelige med sund fornuft og frem for alt ikke modsiger evangeliet. Jesus sagde: "Tro ikke, at jeg er kommen for at nedbryde loven eller profeterne, jeg er ikke kommen for at nedbryde, men for at fuldkomne." Matt.5,17. Jeg tror at vi må overholde loven som omskærelse, sabbat, festdage og sabbatår. Hvad spiseregler angår, er jeg af den mening, at det er bedst at leve vegetarisk, og hvis man spiser kød, at blodet er taget fra det, som det sker ved "Kosher tilberedning": 3.Mos.17,10-16. Disse love blev for jødernes vedkommende hverken ophævet af Jesus eller apostlene. Ved apostel mødet i Jerusalem: Apostlenes Gr. 15. blev det erklæret, at de hedninge kristne ikke skulle være bundet af loven. "Helligånden og vi har besluttet ingen yderlige byrder at lægge på jer udover dette nødvendige, at i afholder jer fra afgudsofferkød og fra blod og det kvalte og fra utugt. Når i holder jer derfra, handler i ret." Men vel at mærke: Det blev kun sagt til hedninge kristne, men ikke til de jøde kristne

Fra  Simon Wiesenthal Center
Download the brochure   here.

Løgn 1: Skyld på grund af Holocaust, skabte Israel. Hvorfor skal Palæstinenserne betale prisen?
Tre tusinde år før Holocaust - endda før der var et Romerrige - gik Israels konger og profeter på gaderne i Jerusalem. Hele verden ved, at Esajas ikke udtalte sine profetier i Portugal, eller Jeremias sine begrædelser i Frankrig.

Hædret af sit folk, er Jerusalem nævnt i De Hebraiske Skrifter 600 gange - men ikke en eneste gang i Koranen.

Igennem hele sit 2.000-årige eksil var der fortsat Jødisk tilstedeværelse i Det Hellige Land, og den moderne genfødsel af Israel begyndte i 1800-tallet. De Zionistiske pionerers genvinding af det store tomme land blomstrede op til et Jødisk flertal længe før, Nazismen begyndte.

Efter Holocaust fandt næsten 200.000 Shoah(Holocaust)-overlevende et tilflugtssted i den Jødiske stat, skabt af to tredjedele af stemmerne fra FN i 1947. Snart flygtede 800.000 Jøder fra forfølgelse i de Arabiske lande. I de efterfølgende årtier absorberede Israel en million indvandrere fra Sovjetunionen og tusindvis af Etiopiske Jøder. Langt fra at være et levn af Europæisk skyld eller kolonialisme er Israel i dag et mangfoldigt, kosmopolitisk samfund, der opfylder den ældgamle drøm om et folks rejse og "Tilbagevenden til Zion" - deres gamle hjemland.

Løgn 2: Hvis Israel havde trukket sig tilbage til grænserne fra juni 1967, ville freden være kommet for længe siden.  
Siden 1967 har Israel gentagne gange givet efter for "land for fred." Efter den Eyptiske præsident Sadat's historiske besøg i 1977 i Jerusalem og Camp David fredsaftalerne trak Israel sig tilbage fra den store Sinai-halvø og har haft fred med Egypten siden. I 1995 underskrev Jordan en fredsaftale med Israel, men hverken Palæstinenserne eller 21 andre Arabiske stater har gjort det samme. I 1993 underskrev Israel Oslo-aftalerne, der afgav den administrative kontrol over Vestbredden til Den Palæstinensiske Myndighed (tidligere PLO). 

PA har aldrig opfyldt sit løfte om at afslutte propaganda-angrebene og slippe det Palæstinensiske national-charter's opfordring til at ødelægge Israel. I 2000 tilbød premierminister Barak fuld suverænitet over 97% af Vestbredden, en korridor til Gaza og en hovedstad i den Arabiske del af Jerusalem til Yasser Arafat. Arafat sagde nej. I 2008 sagde PA-præsident Abbas stort set nej til det samme tilbud fra premierminister Olmert. I 2005 trak premierminister Sharon sig ensidigt tilbage fra Gaza. 

De var overtaget af Hamas-terrorister, og disse vendte sig mod de adskilte Jødiske samfund, idet de lancererede selvmordsbombere og 8.000 +raketter ret ind i Israel. I 2010 fornyede premierminister Netanyahu tilbuddet om betingelsesløse forhandlinger, der førte til en Palæstinensisk stat; men Palæstinenserne nægtede og krævede mere ensidige Israelske indrømmelser, herunder en total fastfrysning af al Israelsk byggeri i Østjerusalem og på Vestbredden.

Løgn 3: Israel er den største anstødssten for at opnå en to-stats-løsning. Palæstinenserne er selv den eneste anstødssten for at opnå en to-stats-løsning.  
Med hvem skulle Israel forhandle? Med præsident Abbas, der i fire år er blevet forhindret af Hamas i at besøge 1,5 millioner vælgere i Gaza? Med Den Palæstinensiske Myndighed, som fortsætter med at glorificere terrorister og prædiker had på deres uddannelsesinstitioner og i medierne? Med Hamas, hvis Iran-støttende ledere benægter Holocaust og bruger fanatisk Jihadistisk retorik for at opfordre til Israels ødelæggelse? 

I dag er det en simpel kendsgerning, at mens staten Israel er parat til at anerkende alle Arabiske stater, sekulære eller Muslimske, nægter disse stater stædigt at anerkende Israel som en Jødisk stat, og forlanger "retten til at vende tilbage" for fem millioner såkaldte Palæstinensiske "flygtninge" - en sikker garanti for Israels undergang.

Løgn 4: Det nukleare Israel - ikke Iran - er den største trussel mod fred og stabilitet.  
Selvom det aldrig er erkendt af Jerusalem, er det almindeligt antaget, at Israel har atomvåben. 

Men i modsætning til Pakistan, Indien og Nordkorea har Israel aldrig foretaget atomprøvesprængninger. I 1973, da selve overlevelsen var truet ved det overraskende Egyptisk-Syriske Yom Kippur angreb, antog mange, at Israel ville bruge atomvåben - men det gjorde de ikke. I modsætning til den offentlige fordømmelse udtrykte mange Arabiske ledere privat lettelse, da den Israelske nukleare afskrækkelse eksisterer. 

Men Israel har aldrig truet nogen. Teherans Mullaher truer dagligt med at "fjerne Israel fra landkortet." USA og Europa har råd til at vente med at se, hvad det Iranske regime gør med sine nukleare ambitioner. Men Israel har ikke. De er på forreste linje og husker hver dag prisen, som det Jødiske folk måtte betale for ikke at tage Hitler på hans ord. Israel er ikke parat til at ofre yderligere seks millioner Jøder på alteret for verdens ligegyldighed.

Løgn 5: Israel er en apartheid-stat, der fortjener international boykot, salgs- og sanktions-kampagner.  
På begge sider af Atlanten leder kirkelige grupper, akademikere og fagforeninger svigefulde og ofte anti-Semitiske boykot-kampagner, der dæmoniserer det, de kalder den Jødiske "apartheid"-stat. 

Sandheden er, at i modsætning til apartheid i Sydafrika, er Israel en demokratisk stat. Dens 20% Arabiske mindretal nyder alle statsborgerskabets politiske, økonomiske og religiøse rettigheder og friheder, herunder valg af medlemmer efter deres eget ønske til Knesset (parlamentet). Israelske Arabere og Palæstinensere har standret for Israels højesteret. I modsætning hertil kan ingen Jøde eje ejendom i Jordan, og ingen Kristne eller Jøder kan besøge Islams helligste steder i Saudi-Arabien.

Løgn 6: At Israel planlægger at bygge yderligere 1.600 boliger i Østjerusalem, beviser, at de "Judaiserer" Den hellige By.  
Israels fjender udnytter dette falske problem. Jerusalem er hellig for tre store trosretninger. Dens forskelligartede befolkning omfatter et Jødisk flertal med Muslimske og Kristne minoriteter. Siden 1967 er der for første gang i historien fuld religionsfrihed for alle trosretninger i Jerusalem. Muslimske og Kristne religiøse organisationer administrerer deres egne hellige steder. Faktisk har Waqf (Islamisk) lov til at kontrollere Tempelbjerget i Jerusalem, selv om det hviler på Salomons tempel, og er helligt for både Jøder og Muslimer. 

I mellemtiden må Jerusalems kommune imødekomme behovene hos en voksende moderne by. Den utidige meddelelse under den Amerikanske vicepræsident, Joe Biden's, besøg ved 1600 nye lejligheder i Ramat Shlomo, var ikke om de Arabiske kvarterer i Østjerusalem, men om et stærkt befolket Jødisk kvarter, der er etableret i det nordlige Jerusalem, hvor 250.000 Jøder bor (omtrent den samme befolkningen som i Newark, NJ) - et område, der aldrig vil blive opgivet af Israel.

Løgn 7: Israelsk politik er til fare for Amerikanske tropper i Afghanistan og Irak.
Anklagen om, at Israel truer Amerikanske tropper i Irak eller Afganistan/Parkistan-regionen er en opdatering af den gamle løgn om "en dolk i ryggen", som går ud på, at Jøder altid forråder deres egne venner, og de injurier, der sprøjtede ud af Henry Ford og "Zions Vises Protokoller" om, at "Jøderne er ophav til alle krige." 

US General Petraeus har udtalt, at han anser Israel for et stort strategisk aktiv for USA, og at hans tidligere bemærkninger, der forbinder sikkerheden fra de Amerikanske tropper i regionen til en Israelsk-Palæstinensisk fredsaftale (som 2/3 af Israelerne ønsker) er taget ud af sin kontekst. En løsning på den Palæstinensisk-Israelske konflikt ville gavne alle, inklusive USA, men en påtvunget tilbagevenden til, hvad Abba Eban kaldte "1967 Auschwitz grænserne" ville bringe Israels overlevelse i fare og i sidste ende være katastrofalt for de Amerikanske interesser og troværdighed i verden.

Løgn 8: Israelsk politik er årsagen til den verdensomspændende anti-Semitisme.  
Fra inkvisitionen til pogromerne til de 6.000.000 Jøder, der blev myrdet af Nazisterne, viser historien, at Jøde-had eksisterede på globalt plan, før oprettelsen af staten Israel. 

I 2010 ville det stadig eksistere, selvom Israel aldrig var blevet dannet. For eksempel viser en meningsmåling, at 40% af Europæerne skyder skylden for den seneste globale økonomiske krise på, at "Jøderne har for stor økonomisk magt" - en skrøne, der intet har at gøre med Israel. Den uafklarede Palæstinensisk-Israelske tvist forværrer Muslimsk-Jødiske spændinger, men det er ikke den egentlige årsag. 

Under Anden Verdenskrig hjalp Stormuftien af Jerusalem - en berygtet Jødehader - Nazisterne med at organisere den 13. SS Division, der bestod af Muslimer. Desværre indeholder Koranen - i tillæg til respektfulde referencer til Jødiske patriarker og profeter - også fjendtligsindede anti-Semitiske stereotyper, som almindeligvis påberåbes af Islamistiske ekstremister, herunder Hizbollah (hvis agenter sprængte det Jødiske Community Center i Buenos Aires i 1994), for at retfærdiggøre myrderier af Jøder over hele verden. Hvis Israel forsvandt, ville det kun yderligere opflamme voldelige Jøde-hadere overalt.

Løgn 9: Israel, ikke Hamas, er ansvarlig for den "humanitære katastrofe" i   Gaza. Goldstone havde ret, da han tiltalte Israel som skyldig i krigsforbrydelser mod civile.  
Goldstone-rapporten om Israels forsvarskrig mod det Hamas-kontrollerede Gaza, hvorfra 8.000 raketter blev affyret efter Israels ensidige tilbagetrækning i 2005, er et partisk produkt af FN's fejlagtigt benævnte "Menneskerettighedsråd". UNHRC er optaget af falske anti-Israelske resolutioner. Det nægter at tage sig af frygtelige krænkelser af menneskerettighederne i Iran, Nordkorea, Sudan, Saudi-Arabien, Cuba og andre steder. 

Stillet over for lignende angreb ville enhver medlemsnation i FN, herunder USA og Canada, sikkert have handlet mere aggressivt end IDF gjorde i Gaza. Alligevel underskrev Richard Goldstone - en Sydafrikansk Jødisk jurist - et dokument, udarbejdet af forskere, hvis væsentligste kvalifikationer var rabiate anti-Israelske fordomme. Han accepterede alle anonyme injuriesager mod IDF. Men han insisterede på, at høringer i Gaza blev transmitteret, idet der garanteredes, at frygtsomme Palæstinensere aldrig ville vidne om Hamas' brug af civile som menneskelige skjolde og om deres skjulen våben i Moskeer og hospitaler. Harvard-professoren, Alan Dershowitz, fordømte Goldstone-rapporten som en moderne "blodinjurie", der beskyldte Israelske soldater for forbrydelser, de aldrig havde begået.

Løgn 10: Det eneste håb om fred er en enkelt, bi-national stat, hvor man fjerner den Jødiske stat, Israel.  
Den énstats-løsning, der fremmes af akademikere, er en dødssejler, fordi den vil fjerne det Jødiske hjemland. Men det nuværende pres på Israel er lige så farligt. I realiteten kræver verden, at Israel, der er på størrelse med New Jersey, skrumper yderligere ind ved at acceptere en tre-stats-løsning: en Palæstinensisk stat på Vestbredden og en Hamas terrorist-stat, der kontrollerer 1,5 millioner Palæstinensere i Gaza. Alt dette mens Hizbollah, Irans stedfortræder i Libanon, oplagrer 50.000 raketter, der truer det nordlige og centrale Israel's vigtigste befolkningscentre. 

I 2010 tror de fleste mellemøstlige eksperter, at det eneste håb for varig fred er to stater med definerede endelige grænser. Men alt for mange diplomater, eksperter, akademikere og kirkeledere ignorerer det faktum, at de aktuelle meningsmålinger viser, at mens de fleste Israelere går ind for en to-stats-løsning, fortsætter de fleste Palæstinensere med at modsætte sig det.

Fra  Israelinfo.dk/
Juni 2012.

Videnskab og teknologi i Israel er en af landets mest højtudviklede sektorer. Procenten af befolkningen, der er engageret i videnskabelige og teknologiske undersøgelser, samt det beløb der bruges på research og udvikling i forhold til bruttonationalproduktet (BNP), er blandt de højeste i verden. Israel ligger nummer fire på verdensplan inden for videnskabelig aktivitet, målt ud fra antallet af videnskabelige tidsskrifter pr. million indbyggere. Procenten af det samlede antal udgivne videnskabelige artikler fra Israel, udgivet på verdensplan, er næsten ti gange højere end den procent af verdensbefolkningen, som Israel udgør.

Israelske videnskabsfolk har bidraget til udviklingen af landbrug, computervidenskab, elektronik, genetik, medicin, optik, solenergi og diverse områder inden for teknik. Israel er base for storspillere inden for den højteknologiske industri og har en af verdens dygtigste befolkninger inden for teknologi. I 1998 blev Tel Aviv af Newsweek udråbt til at være en af verdens mest teknologisk indflydelsesrige byer.

Computerteknik
Det israelske Weizmann Videnskabsinstitut og Technion Israel Teknologiinstituttet er rangeret bland verdens top 20 computertekniske akademiske institutioner.

Israelske firmaer er mestre inden for computersikkerhedsteknologi, halvledere og kommunikation. Af israelske firmaer kan man nævne Check Point, et ledende firewallfirma; Amdocs, som producerer forretnings- og operationsstøttesystemer til telekommunikation; Comverse, et voice-mail firma; og Mercury Interactive, som måler softwareperformance. Det store antal højteknologiske firmaer på den israelske kystslette har gjort, at det har fået kælenavnet Silicon Wadi (læs: "Silicon Valley"). Israelske, såvel som internationale firmaer, har base der.

Intel og Microsoft byggede deres første oversøiske research- og udviklingscentre i Israel, og andre højteknologiske multinationale firmaer, som IBM, Cisco Systems og Motorola, har opbygget faciliteter i landet. Intel udviklede sin dual-core Core Duo processor i dets israelske udviklingscenter i Haifa.

Optik, elektronisk optik og lasere er betydelige områder, og Israel producerer fiberoptik, elektronisk optiske inspektionssystemer for printed circuit boards, varmevisuelle nattesynssystemer og elektronisk optikbaserede robotstyrede produktionssystemer.

Robotstyringsresearch indledtes sidst i 1970erne, og har resulteret i produktionen af robotter, der er designet til, at udføre en bred vifte af computerstyrede produktionsarbejde, deriblandt diamantslibning, svejsning, pakkearbejde og konstruktion. Research udføres også inden for tilføjelsen af kunstig intelligens til robotter.

Det var en israeler, chef og bestyrer af M-Systems, Dov Moran, der opfandt den første flash drive i 1998.

Mere end 3.850 start-ups er blevet indledt i Israel, hvilket gør det til nummer to i verden, kun overgået af USA, inden for denne sektor, og det har det højeste antal NASDAQ-listede firmaer udenfor Nordamerika.

Naturvidenskab
Verdens største parabolske solantenneskive findes i Ben-Gurion national Solar Energy Center.

Landets mangel på konventionelle energikilder har resulteret i ekstensiv research og udvikling af alternative energikilder, og Israel har udviklet innovative teknologier inden for solenergi. Israel er blevet verdens største forbruger af soldrevne vandvarmere per indbygger i verden. En ny og effektiv modtager der samler koncentreret sollys er blevet udviklet, hvilket også vil udvide brugen af solenergi inden for industrien.

I en CleanTech rapport fra 2009, blev Israel fastslået som et af verdens top 10 teknologimæssigt reneste lande, sammen med Danmark, Sverige og Tyskland.

Arrow Ecology firmaet har udviklet ArrowBio processen, et patenteret system, som tager affald direkte fra skraldevognene og separerer organiske og ikke-organiske materialer, gennem tyngdemæssig lagring, screening og hydromekanisk flænsning. Systemet kan sortere enorme mængder solidt affald, hvor det redder genbrugelige ting og omdanner resten til biogas og mættet landbrugskompost. Systemet bruges i Californien, Australien, Grækenland, Mexico, Storbritannien og Israel. For eksempel, så er der en ArrowBio facilitet i Tel Aviv der har været operationel ved Hiriya lossepladsen siden december 2003, og som behandler op til 150 tons affald hver dag.

Ifølge vandeksperter, er lækager i rør et af de store problemer, som den globale vandforsyning står overfor i dag. For Israel, som består af 2/3 ørken, er vandbevarende teknologier altafgørende. International Water Association har nævnt Israel som værende blandt de førende lande i verden, når det kommer til nyskabende metoder, der skal sikre "ikke-overskydende vand", dvs. vand der er gået tabt i systemet inden det når frem til kunden.

Solenergi
Solenergi i Israel og den israelske solenergiindustri har en historie der går helt tilbage til landets grundlæggelse. I 1950erne udviklede Levi Yissar en soldrevet vandvarmer der hjalp med, at lindre energiunderskuddet i det nye land. I 1967 varmede omkring hver 20. husstand sit vand gennem solen, og der var blevet solgt 50.000 soldrevne varmere. Da oliekrisen kom i 1970erne, udviklede faderen af den israelske solenergiindustri, Harry Zvi Tabor, prototypen for den soldrevne vandvarmer der nu bruges i over 90 % af alle israelske hjem. Israelske ingeniører er i front når det kommer til solenergiteknologi og landets solenergifirmaer arbejder på projekter over hele verden.

Israel har taget solenergi til sig. Der er ingen olie på Israels landområde, og landets skrøbelige relationer til dets olierige naboer har gjort søgen efter en stabil energikilde til en national prioritet. Israelsk nytænkning og research har udviklet solenergi til et niveau, hvor det næsten er konkurrencedygtigt med fossile brændstoffer. Landets overflod af sol har gjort det til et naturligt sted for den lovende teknologi. Det høje niveau af solstråler i Negevørkenen har resulteret i en internationalt anerkendt solenergiresearchindustri, med Harry Tabor og David Faiman fra det Nationale Solenergicenter, som to af dens mere prominente medlemmer. Ved afslutningen af 2008 blev en feed-in toldtarif godkendt, som øjeblikkeligt igangsatte opbygningen af mange privatbolig- og kommercielle solenergikraftværksprojekter.

EKSTRA FAKTA
IT - computer, computer systemer og kommunikation
* Mobiltelefonen blev udviklet i Israel af Motorola, der har sit største udviklingscenter i Israel.
* Det meste af Windows NT operativ system blev udviklet af Microsoft Israel.
* Pentium MMX chippen blev udviklet i Israel af Intel.
* Voice mail teknologien blev udviklet i Israel.
* Såvel Microsoft som Cisco byggede deres eneste R&D (forskning og udvikling) faciliteter udenfor USA i Israel.
* Fire unge israelere udviklede AOL Instant Messenger teknologien i 1996. (Som senere blev brugt til at udvikle bl.a. MSN Messenger, You Talk og Skype.
* Den første antivirus software blev udviklet i Israel i 1979.
* Et lille israelsk selskab udviklede en revolutionerende elektro-optisk processor der opererer 1000 gang hurtigere end nogen hidtil kende Digital Signal Processor.
* Et israelsk udviklet algoritme program gjorde det muligt for NASA at sende billeder fra Mars til jorden.
* Israel har den største IBM R&D (forskning og udvikling) facilitet udenfor USA.

Fly og Lufthavn: Teknologi 
* Et israelsk selskab står bag teknologien hos et amerikansk elektrificeringsbusselskab til brug i byerne.
* Ifølge embedsmænd har Israel udviklet industriens mest uigennemtrængelige flysikkerhedsprogrammer. US embedsmænd peger på Israel for at søge råd om, hvordan man kan behandle trusler mod luftfartsssikkerheden:
* Israel har designet det første flysystem til beskyttelse af passagerer og fragtfly mod missilangreb.
* Israelsk udviklede sikkerhedsforanstaltninger er blevet benyttet i Maryland og Washington.
* Israelske forskere har udviklet en fjernbetjent nano RPV (fjernstyret pilotløst fly, uden motor).

Kilde: Synopsis Olsen, MFA, Wikipedia

Fra Raptureready.com/ 
Af Jim Fletcher. 

Ud fra et verdsligt synspunkt ville det formentlig være et mysterium, hvorfor Israel altid er i nyhederne. Det er en lille nation, der er på samme størrelse som staten New Jersey, og den har ingen store naturressourcer. 

Israel er vigtig, men kun fordi Gud gav Israel løfter, som vil blive opfyldt. En af Bibelens største forudsigelser om Israel er allerede indtruffet. I 1948 blev Israel genfødt som nation. Genfødselen af den Jødiske stat burde have sat enhver tvivl til side, om at Gud havde opgivet Sin øjesten. 

"Derpå sagde han til mig: »Menneske, disse ben er hele Israels folk; de siger: ›Vore ben er indtørrede, vort håb er slukket, det er ude med os! Derfor skal du profetere og sige til dem: Dette siger Gud Herren: Mit folk, jeg åbner jeres grave og fører jer op af dem for at bringe jer til Israels land. Så skal I forstå, at jeg er Herren, når jeg åbner jeres grave, mit folk, og fører jer op af dem. Jeg giver jer min ånd, så I bliver levende, og jeg lader jer bo i jeres land. Så skal I forstå, at jeg er Herren. Jeg har talt, og jeg vil gøre det, siger Herren.«" (Ezek 37:11-14). 

"Frygt ikke, for jeg er med dig. Fra østen bringer jeg dine børn, fra vesten samler jeg dig; jeg siger til norden: Giv mig dem! og til syden: Hold dem ikke tilbage! Bring mine sønner fra det fjerne og mine døtre fra jordens ende." (Esaj 43:5-6). 

"På den dag løfter Herren atter sin hånd for at genvinde den rest af sit folk, der er tilbage i Assyrien og Egypten, Patros, Nubien og Elam, Sinear, Hamat og havets fjerne øer. Han rejser et banner for folkene, han samler Israels fordrevne og bringer Judas spredte tilbage fra de fire verdenshjørner." (Esaj 11:11-12). 

Det, der gør Israel vigtig i Endetids-profetierne, er de mange Skrifter, der angiver, at Israel vil være den vigtigste ramme for de centrale Trængsels-begivenheder. 

"På den dag gør jeg Jerusalem til en tung sten for alle folkene; de, der forsøger at løfte den, vil rive sig til blods. Så samles alle jordens folk mod byen." (Zak. 12:3). 

"Når de har fuldført deres vidnesbyrd, skal dyret, der stiger op af afgrunden, føre krig mod dem og sejre over dem og dræbe dem. Og deres lig skal ligge på gaden i den store by, hvis åndelige navn er Sodoma og Egypten, og hvor deres herre blev korsfæstet." (Åb 11:7-8). 

"Når I derfor ser Ødelæggelsens Vederstyggelighed, som der er talt om ved profeten Daniel, stå på hellig grund - den, der læser dette, skal mærke sig det! - da skal de, der er i Judæa, flygte ud i bjergene." (Matt 24:15-16).

Fra Zionism-israel.com/ 
Af Derek White CFI, UK. 
(Som pdf-fil her)

Oversat her (hvor der findes en masse spændende ting).

Fra Ynetnews.com/home/0,7340,L-3083,00.html 
5. februar 2012. 

Gen-undersøgelser siger, at Jøder af Europæisk afstamning har et blandet ophav, med mange signaler fra stammer i Kaukasus. De konverterede til Jødedommen og skabte et imperium, der varede et halvt årtusinde. AFP

Jøder af Europæisk oprindelse har et blandet ophav med mange signaler fra stammerne i Kaukasus, som konverterede til Jødedommen og skabte et imperium, der varede et halvt årtusinde ifølge en gen-undersøgelse. Undersøgelsens forfatter siger, at man bør afklare debatten, som har rullet i mere end to århundreder. 

Jøder af Europæisk afstamning, ofte kaldet Ashkenazim, tegner sig for omkring 90% af de mere end 13 millioner Jøder i verden i dag. Ifølge den såkaldte "Rhineland Hypotese"nedstammer Ashkenazim fra Jøder, der gradvist er flygtet fra Palæstina efter den Muslimske erobring i 638 e.Kr. 

Ifølge hypotesen bosatte de sig i det sydlige Europa, og derefter flyttede omkring 50.000 af dem i den sene Middelalder fra Rhinlandet i Tyskland til Østeuropa. Men kritikere siger, at denne idé er usandsynlig. Medmindre, der var sket et mirakel - som nogle tilhængere af "Rheinland Hypotesen" faktisk har indikeret - ville scenariet have været demografisk umuligt. 

Det ville betyde, at befolkningen af Østeuropæiske Jøder sprang fra 50.000 i det 15. århundrede til omkring 8 millioner i begyndelsen af det 20. århundrede. Dette fødselstal ville være 10 gange større end hos den lokale ikke-Jødiske befolkning. Og det ville være sket på trods af de økonomiske trængsler, sygdomme, krige og pogromer, som hærgede de Jødiske samfund. 

Idet man søger nyt lys over dette argument, blev en undersøgelse offentliggjort i det Britiske tidsskrift "Genome Biology and Evolution". Den sammenligner genmassen hos 1.287 uafhængige personer, som kom fra otte Jødiske og 74 ikke-Jødiske befolkningsgrupper. 

Genetikeren, Eran Elhaik, fra "Johns Hopkins School of Public Health" i Baltimore, Maryland, finkæmmede dette mindre bjerg af data i jagten på enkelte ændringer i DNA-koden, der er knyttet til gruppens geografiske oprindelse. Sådanne afsløringer er blevet anvendt i tidligere forskning for at dykke ned i oprindelsen af det Baskiske folk og Pygmæfolket i det centrale Afrika. 

Blandt Europæiske Jøder fandt Elhaik, at forfædrenes signatur pegede klart på Kaukasus og også - men i mindre grad - Mellemøsten. Resultaterne, siger Elhaik, giver sund opbakning til den rivaliserende teori - "Khazarian hypotesen." 

Bakket op af arkæologiske fund 
Under dette koncept nedstammer de Østeuropæiske Jøder fra Khazarerne, et sammensurium af Tyrkiske klaner, der bosatte sig i Kaukasus i de første århundreder e.Kr., og påvirket af Jøder fra Palæstina konverterede de til Jødedommen i det 8. århundrede. 

Jødisk-Khazarerne opbyggede et blomstrende imperium, der tiltrak Jøder fra Mesopotamien og Det Byzantinske Rige. Det blev så succesfuldt, at det sendte udløbere ind i Ungarn og Rumænien, og der plantede frø fra en stor Diaspora. 

Men Khazarerne kollapsede i det 13. århundrede, da de blev angrebet af Mongolerne og blev svækket af udbruddet af Den Sorte Død. Ifølge "Khazarian hypotesen" flygtede Jødisk-Khazarerne vestpå, og bosatte sig i det voksende Polske Kongerige og i Ungarn, hvor deres færdigheder inden for finansiering, økonomi og politik var efterspurgt, og til sidst spredtes de til det Centrale- og Vestlige Europa. 

"Vi konkluderer, at genmassen fra de Europæiske Jøder er et gobelin af gamle befolkninger, herunder Judaiserede Khazarer, Græsk-Romersk Jøder, Mesopotamiske Jøder og Judæere," siger Elhaik. 

"Deres befolknings-struktur blev dannet i Kaukasus og ved bredden af Volga, med rødder der strækker sig til Kana'an og bredden af Jordan." 

Mange ting er ukendte vedrørende Khazarerne, hvis stammeforbund samlede Slaver, Skyter, Ungarske Bulgarere, Iranere, Alanere og Tyrkere. Men, hævder Elhaik, fortællingen, der er skitseret i generne, bliver bakket op af arkæologiske fund af Jødisk litteratur, der beskriver Khazarernes konvertering til Jødedommen, og også af sproget. 

"Jiddisch, sproget hos Central- og Østeuropæiske Jøder, begyndte som et Slavisk sprog", før det blev omklassificeret til Højtysk, bemærker han. 

En anden pointe er, at de Europæiske Jøder og deres forfædres grupper i Kaukasus og Mellemøsten deler en relativt høj risiko for sygdomme som cystisk fibrose. 

Undersøgelsen skal hjælpe med at finjustere en hurtigt voksende gren af den del af genmasse-forskningen, der ser på enkelt-skift-DNA-mutationer, som er forbundet med arvelige sygdomme, tilføjer Elhaik. 

Fra Ordetogisrael.dk 
1. april 2000.
Af Ole Andersen.

Når jøder i dag fejrer påskemåltid, sker det stort set, som da Jesus og disciplene gjorde det skærtorsdag aften. Ligheden kaster et overraskende lys over den kristne nadver.

Den 19. april er der fest. Den aften samles jøder over hele jorden nemlig til det traditionelle påskemåltid. Aftenen er et af de helt store højdepunkter i den jødiske festkalender, som børn og voksne ser frem til med forventning.

Også for kristne er det jødiske påskemåltid spændende. De dramatiske begivenheder skærtorsdag aften i Jerusalem omkring år 30 foregik netop ved et jødisk påskemåltid. Og i påskemåltidet er der gemt en nøgle, der kan åbne for en dybere forståelse af noget, Jesus den aften sagde til sine disciple. Hvad mente Jesus egentlig, da han midt i måltidet sagde den kendte sætning, der bruges ved den kristne nadver: »Gør dette til min ihukommelse«? Nøglen til den sætning ligger gemt i det jødiske påskemåltid.


Jødernes påske
Jøderne havde fejret påske længe før det år, hvor Jesus døde og opstod. For 3.500 år siden var israelitterne slaver i Egypten. Men efter 430 års slaveri sendte Gud Moses for at befri folket.

En dag hen på foråret, nemlig den 14. nisan efter den jødiske kalender, skulle alle israelitiske familier slagte et lam og smøre lidt af dets blod på dørstolperne i deres huse. Samme aften, den 15. nisan (i den jødiske kalender skifter døgnet ved solnedgang), skulle israelitterne spise lammet med usyret brød og bitre urter.

Mens israelitterne sad rejseklare i deres huse og spiste, gik Gud gennem landet og slog alle førstefødte egyptere ihjel. Kun hvor der var smurt blod på dørstolperne, gik han forbi. Denne plage gjorde egypterne så rædselsslagne, at de nærmest drev israelitterne ud af landet.

Til minde om udgangen af Egypten befalede Gud, at israelitterne hvert år skulle fejre »påske«, på hebraisk pesach, dvs. »forbigang«. De skulle slagte et lam og spise det sammen med usyret brød og bitre urter, og i syv dage efter påskeaftenen måtte de kun spise usyret brød (2 Mos 12).

På Det Nye Testamentes tid blev påsken omhyggeligt fejret efter forskrifterne i Mosebøgerne. Påsken var en af årets tre vigtigste højtider. Tusindvis af jøder fra hele verden strømmede til Jerusalem for at fejre påsken. Også Jesu forældre havde tradition for hvert år at rejse op til Jerusalem og fejre påskefesten dér. Vi ved ikke, om Jesus var med hvert år, men som tolvårig var han i hvert fald (Luk 2,41ff).


Jesu sidste påskemåltid
Påskemåltidet var en helt central del af påskefejringen. Det rabbinske skrift Mishna, der blev samlet omkring år 200 e.Kr., fortæller detaljeret om, hvordan påskemåltidet skulle forløbe. Selvom der kan være sket enkelte ændringer fra Jesu tid til år 200, er der ingen tvivl om, at påskemåltidet på Jesu tid i hovedtrækkene er blevet fejret, sådan som Mishna fortæller. Endnu i dag fejrer jøder påskemåltid efter samme forskrifter.

Påskemåltidet fulgte et ret fast ritual. I løbet af aftenen drak man fire glas vin blandet med vand. I forbindelse med det andet bæger blev hele beretningen om israelitternes ophold i Egypten og Guds udfrielse af dem genfortalt. Påskeberetningen blev afsluttet med første del af Lovsangen, nemlig Salme 113-114.

Under selve måltidet blev der spist usyret brød, bitre urter og kød fra det slagtede påskelam. Efter måltidet fulgte de to sidste bægre vin sammen med en takkebøn og anden del af Lovsangen, nemlig Salme 115-118.

Det Nye Testamente fortæller, at det var under påskemåltidet, Jesus indstiftede nadveren. Om morgenen den 14. nisan havde Jesus bedt Peter og Johannes om at ordne de praktiske forberedelser til påskemåltidet om aftenen (Luk 22,7-13). Peter og Johannes skulle dels finde et lokale, hvor de kunne spise påskemåltidet, og dels forberede de bitre urter, det usyrede brød, vinen og de andre ting, der skulle spises. Midt på eftermiddagen har de skullet op i templet og slagte lammet og derefter stege det i hel tilstand.

Efter solnedgang samledes Jesus og disciplene, og Jesus indledte måltidet med at sige: »Jeg har længtes meget efter at spise dette påskemåltid sammen med jer« (Luk 22,15).

En lang række detaljer i evangeliernes beretninger kan kun forstås, når vi husker, at der var tale om et jødisk påskemåltid. Lukas nævner udtrykkeligt, at Jesus begyndte sammenkomsten med at velsigne et bæger vin, præcis som man gjorde ved påskemåltidet. Og både Matthæus og Markus fortæller, at Jesus og disciplene først på aftenen »dyppede i fadet«, hvad der sikkert hentyder til den forret, der blev spist mellem første og andet bæger vin.

Første del af nadverindstiftelsen fandt sted under selve måltidet. Jesus tog et af de usyrede brød og velsignede det. Velsignelsen af brødet var en fastformuleret bøn, der lød: »Lovet være du, Herre vor Gud, verdens Konge, der lader brød fremspire af jorden«.

Efter velsignelsen brækkede Jesus brødet i stykker og delte det ud med ordene: Tag det og spis det; dette er mit legeme, som gives for jer. Og netop her fortsatte Jesus så med de kendte og meget brugte ord: »Gør dette til ihukommelse af mig«.

Anden del af nadverindstiftelsen fandt først sted noget senere. Både Lukas og Paulus fortæller udtrykkeligt, at det var »efter måltidet«, at Jesus tog bægeret og sagde: Drik alle heraf; dette bæger er den nye pagt ved mit blod. Der må altså her være tale om enten det tredje eller det fjerde af påskemåltidets bægre. Paulus omtaler et sted nadvervinen som »velsignelsens bæger« (1 Kor 10,16). Det er netop den betegnelse, rabbinerne brugte om påskemåltidets tredje bæger. Det var altså i forbindelse med takkebønnen efter måltidet og det tredje bæger, at Jesus indstiftede anden del af nadveren.

Matthæus og Markus fortæller, at påskemåltidet sluttede med Lovsangen, præcist som det skulle ifølge den jødiske tradition.

Jesus var jøde. Hans sidste måltid inden korsfæstelsen var helt igennem præget af forskrifterne i Det Gamle Testamente og af de jødiske traditioner. Det var det jødiske påskemåltid, der dannede rammen om indstiftelsen af nadveren. Og det er det, der giver os nøglen til forståelsen af ordene »Gør dette til min ihukommelse«.


Nøgle og lovsang
Påsken var en mindefest om befrielsen fra slaveriet i Egypten. Gennem Moses understregede Gud, at israelitterne skulle fortsætte med at fejre påskefesten, også efter at de var kommet ind i det forjættede land (2 Mos 13,3-10).

Først kom de dog på 40 års ørkenvandring. Og da de endelig kunne drage ind i Kana'ans land, var alle voksne israelitter, der havde oplevet udvandringen af Egypten, døde. Eneste undtagelser var Josva og Kaleb.

Det er bemærkelsesværdigt. For Gud siger udtrykkeligt, at når Israel er kommet ind i Kana'an, skal den enkelte israelit forklare sin søn, at påskefesten skyldes »det, Herren gjorde for mig, da jeg drog ud af Egypten« (2 Mos 13,8).

Hvordan kan Gud befale israelitter, der først var født på ørkenvandringen eller senere, at de skal tale om»det, Herren gjorde for mig, da jeg drog ud af Egypten«? Allerede på Josvas tid havde flertallet af israelitterne jo ikke selv oplevet udvandringen af Egypten. Og få årtier senere var der ingen tilbage, der selv have været med den første, dramatiske påskenat. Hvorfor skulle de så ved påskemåltidet tale om, dengang »jeg« drog ud af Egypten?

Allerede de gamle rabbinere undrede sig. Den forklaring, de nåede frem til, lød således: I enhver generation skal mennesket betragte sig selv, som om han var draget ud af Egypten. (Mishna Pesahim 10,5)

Rabbinernes forklaring blev en del af det faste ritual for påskemåltidet. Deltagerne i påskemåltidet mindes ikke bare, at Gud førte Moses og hans generation ud af Egypten. Men i og med at de deltager i påskemåltidet, er de selv delagtige i det, der skete dengang. Enhver jøde, der spiser påskemåltidet, skal derfor anse sig selv for at have været med i udvandringen af Egypten den første påskenat.

Dét er nøglen til Jesu ord om nadveren. »Ihukommelse« betyder ikke bare minde, men delagtighed. Nadveren er ikke bare et mindemåltid om en kær afdød. Nadveren er delagtighed i det, der skete med Jesus i påsken i Jerusalem. Når Jesus siger, at vi skal fejre nadver til »ihukommelse« af ham, betyder det, at vi skal regne os for delagtige i hans død. Den, der deltager i nadveren, skal anse sig selv for at have været med i Jesu død. Han skal sige til sig selv: Jeg hang på korset sammen med Jesus, da han døde. Det var min straf, han bar; hans død var min død (2 Kor 5,14). Derfor er jeg i evighed fri for fordømmelse og straf.

Ordene om, at enhver jøde skal regne sig selv som delagtige i udvandringen af Egypten, fik de gamle rabbinere til at bryde ud i lovprisning. Kristne, som har del i Jesu død, har ikke mindre grund til at deltage i den lovsang:Derfor må vi takke, prise, herliggøre, ære, ophøje, lovsynge og love ham, som har gjort alle disse undere for vore fædre og for os. Han bragte os fra trældom til frihed, fra bekymring til glæde, fra sorg til en festdag, fra mørke til et stort lys og fra slaveri til forløsning - så lad os synge for ham det store Halleluja! (Mishna Pesahim 10,5)

Kilde: https://www.ordetogisrael.dk/artikler.php?action=laesartikel&id=110